onsdag den 18. september 2013

just another thing to pull me under

I dag er endnu en af de der trælse mærkedage, som jeg forsøger at fortrænge så ihærdigt, at de kun fremstår endnu tydeligere i min hukommelse. I dag er det et år siden jeg hastebestilte et fly til Aalborg og tog afsted fyldt med bange anelser og en kæmpestor klump i halsen, og i dag er det et år siden lægen gav os en besked endnu værre end jeg overhovedet havde kunnet forestille mig. I dag er det et år siden min mor begyndte at dø. Jeg ved ikke helt hvorfor det ændrer noget, men det gør det. Jeg tror det handler om måden jeg fortæller om min mor. Jeg inkluderer altid - 'men for et år siden vidste vi ikke engang at hun var syg!', men dette år er gået så vanvittig hurtigt, at det nu faktisk ER tolv måneder siden. Det har jeg ret svært ved at acceptere. Sidste september, oktober og november havde jeg min mor. Om tre måneder er det et år siden hun døde. 

Jeg havde i forvejen ikke rigtig set frem til denne dag, men det blev overhovedet ikke bedre, da jeg fik besked om at min bedstemor blev indlagt igår. Og min far kan ikke være der. Han er i Krakow med en skoleklasse, og det er typisk det skal ske lige nu - han gør ellers ALT for min bedstemor, besøger hende hele tiden og snakker i telefon med hende ret mange gange om dagen (nogle gange glemmer hun, at hun har ringet.) Jeg ved, det går ham frygtelig meget på, og det er helt ubærligt. Min seje søster besøgte min bedstemor igår, selvom Aalborg Sygehus ikke er et sted fyldt med gode minder for os. Min bedstemor klarer forhåbentlig skærene, men hun er frygtelig forvirret og ved ikke rigtig, hvad der foregår. 

Her til aften var jeg ude at spise med Lærke, og det var virkelig rart at få en pause fra tankemylderet. Vi skulle også have set min kæreste spille, men jeg var helt træt i hovedet, så vi droppede det - han skal heldigvis spille igen til Lærkes fødselsdag næste lørdag. Jeg synes godt nok, at det er blevet efterår med et brag, og det bekymrer mig lidt. Sidste år opfattede jeg det næsten ikke, men de næste måneder bliver frygtelig lange at komme igennem. Det er godt, at jeg har mange planer og mange gode venner til at hive mig op ad sumpen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar