mandag den 9. september 2013

our lives are changing lanes

Foto: Katrine Emilie Andersen
Jeg ved ikke om det er lidt for grænseoverskridende og personligt at poste dette billede af min smukke veninde Christina og hendes mand(!) fra i lørdags, men det var så stor en begivenhed for mig, at jeg gerne vil dele. Og eftersom billedet er lånt fra bt.dk - og dermed i forvejen er ude overalt - så går det nok. De blev nemlig interviewet til avisen, da det jo var 'Store Bryllupsdag' i lørdags, og deres historie er ekstra fin - de mødte hinanden 08.08.08, blev forlovede 12.12.12 - og altså gift 7.9.13. Det var så skønt at få lov til at være vidne til endnu en milepæl i min venindes liv, og jeg er så glad for de havde en god dag. Jeg bliver simpelthen så rørt, når der sker noget godt for mine veninder, og nu er jeg altså blevet så gammel, at de begynder at blive gift og få børn. 
 
Til festen fik vi i øvrigt også spillet lidt bordfodbold, hvilket fik min kæreste til at blive lidt nyforelsket i mig igen, selvom jeg var virkelig dårlig. Vi vandt dog TO gange over Simone og Derek, men jeg tror ikke mit bidrag var noget at tale om. De skal giftes næste sommer, og jeg glæder mig allerede til igen at skulle fejre mine venner. Inden da vil jeg dog bestræbe mig på at blive bedre til at ses med de to skønne piger, for det sker for sjældent, og det er mest min skyld.
 
Lige nu burde jeg være på Nørrebro til surprisevelkomst for Annette, men mit tandlægebesøg tidligere på dagen har efterladt mig en savlende, klynkende krøbling. Jeg har ret ondt i min tand, men det er næsten mest bedøvelsen, der driver mig til vanvid. Har lyst til at kradse mit tandkød ud. Jeg håber jeg får Annette at se en anden gang snart - måske allerede på fredag til Frossen Fisk i Basement.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar