tirsdag den 1. oktober 2013

oh, how they lured us into their traps

I dag tænker jeg på tre ting. 

1. Håndværkere. Stilladset skulle have været nede i sidste uge, men det står der tydeligvis endnu. Der er til gengæld helt stille om morgenen, for håndværkerne er taget videre - de har bare lige glemt stilladset. Forstår heller ikke helt, hvorfor de ville vaske vinduer (ja, vaskede er det rigtige ord i denne sammenhæng) inden stilladset bliver taget ned, men på den anden side har de sjusket så meget, at vinduerne alligevel skal pudses igen. Nu lyder jeg helt hellig, men jeg har boet her i fem år uden at pudse vinduer en eneste gang selv - var et kort øjeblik bare ganske lykkelig for tanken om at slippe for det selv. 

2. Agnete og Havmanden. Det er min yndlingsskulptur i hele København, og jeg har fået for vane at sige hej til den hver morgen, når jeg står af bussen ved Christiansborg for at gå på arbejde. De sidste par gange har jeg dog stirret forgæves ned i kanalen; først troede jeg, at de gemte sig i det mørke vand, men en googling afslørede, at de er taget på rekreation et mere roligt sted, hvor de ikke bliver torpederet af kanalrundfartsbåde og metrobyggeri. Jeg håber virkelig, at de kommer tilbage igen, for det er simpelthen så hyggeligt med en undervandsskulptur.

3. Mit arbejdstøj. Jeg forstår ikke, hvordan man kan designe noget så hæsligt, der med garanti får alle piger, der skal trække i det, til at føle sig helt forkerte. Der er noget galt, når en størrelse XS stadig er bredere end den er lang - et faktum der betyder, at vi selv i den absurde sommervarme må have en top på indenunder for ikke at vise mave. I skrivende stund bruger jeg størrelse XXL, og selvom der er en mulighed for, at jeg bare er i totalt denial i forhold til min egen krop, vil jeg vove at påstå, at det er helt urimeligt. Jeg er en størrelse 42 normalt, og jeg synes ærlig talt det er lidt voldsomt at skulle gå rundt i en størrelse XXL, der stadig gør hvad den kan for at vise min navle i tide og utide. Sidst, men ikke mindst, så er det en fucking polotrøje, der jo aldrig har været pæn til nogen. I det mindste går vi ikke i skjorter.    

5 kommentarer:

  1. Jeg vil klart hellere have en skjorte på. Sådan en er i det mindste ikke bredere end den er lang. Åh, altså. Jeg er så sygt træt af at ligne en sæk kartofler, hver gang jeg er på arbejde.

    SvarSlet
  2. Haha jeg elsker poloer og skjorter. Det er skisme sjovt.
    Men k, jeg ville nok ikke elsker jeres model. Fred Perry og Dr Martens forstår at lave pæne pige poloer, men der er nok også en væsentlig prisforskel.

    Stilladsarbejderne skal nok komme, men de er jo ikke de samme som dem der har udført bygningsarbejdet. Kan dog godt forstå du gerne vil befries!

    SvarSlet
  3. Nanna - det siger du nu. Men når du kommer onsdag morgen lidt i ti og gerne lige vil nå at spise en rugbrød, så er det altså sygt nederen at skulle til at lynstryge en skjorte i stedet.

    Pille - haha, det er lidt sjovt. :) Jeg har faktisk ikke så meget imod skjorter, de kan være ret pæne til piger med en anden kropsform end mig. Den jeg har i tankerne er dog sart lyseblå og ganske hæslig. Poloer er der derimod intet forsonende ved! Og jeg tror ikke engang der er en verden til forskel på budgettet, jeg var i hvert fald ved at dåne, da jeg hørte hvad min arbejdsgiver betaler for sådan en trøje.

    Og tak for opklaring af stillads-mysteriet, håndværker-Pille! Jeg havde helt ærligt ikke tænkt over, at det ikke var de samme mennesker, selvom det selvfølgelig giver ret god mening. Føler mig virkelig dum nu. Godt jeg kender en håndværker som dig, der kan opklare sådanne ting for mig. :)

    SvarSlet
  4. Ja, øh. helt håndværker er jeg jo ikke. men jeg kender dog lidt til det med stilladsarbejde, men kun fordi jeg godt kan lide at kigge. Så jeg har set på mange stilladser og de bliver sat op af stilladsarbejdere, har jeg set. Og jeg var engang spærret inde en hel sommer. Vi brød dog ud af bruret og brugte stilladset som ekstern altan og smart genvej til vennernes lejlighedsbofællesskaber.

    SvarSlet
  5. Håndværkerhentydningen var også mest pga. håndværkerindlægget på din blog et par dage inden. :) Jeg har også tænkt meget på at kravle ud på stilladset, men er bange for at Jimmy kravler med. I dag er de begyndt at tage det ned! Det er næsten helt vemodigt.

    SvarSlet