mandag den 18. november 2013

I woke up with this song in my head

Hvor var vejret bare vidunderligt i går! Jeg er helt glad for, at jeg ikke var med til julefrokost i København, for så var jeg stensikkert blevet under dynen hele dagen i går og var gået glip af solskinnet. Silke, min far og jeg gik en lang tur ved fjorden, og jeg vovede mig ind bag fiskernes gamle redskabsskure for at fotografere lidt. Trangen til at komme på en sejltur overmandede mig, og jeg blev sur på mit fortids-jeg for ikke at have udnyttet mulighederne lidt bedre da jeg boede her. Jeg sad bare hjemme på mit værelse og malede negle og øjne sorte, og når jeg endelig gik tur, var det mest efter mørkets frembrud. (Men okay, der er jo teknisk set ikke noget der afholder mig fra at melde mig til kajak eller roning ude ved Amager Strandpark - tvivler dog stærkt på, at det nogensinde kommer til at ske. Planlægger også hvert år at bade mindst en gang om ugen - fik det gjort én gang i år. Flot.) Pænt var der i hvert fald ved fjorden, og min vintertristesse har lettet en smule. Bliver i øvrigt nødt til lige at linke til Kristinas fantastiske indlæg om vinterdepression - det er SÅ sjovt og SÅ rigtigt, og jeg elsker hende lidt for også at tage de tungere emner op. For mig virker sollys (og til nød min lysenergilampe), gåture i frisk luft, D-vitamin i rigelige mængder og tid til at puste ud - så jeg er på den bedste kur i øjeblikket.

3 kommentarer:

  1. Vildt flotte billeder du har fået taget Tine! Kender det alt for godt med de gode intentioner som deværre alt for ofte ikke bliver til så meget. Jeg grinte også ret meget da jeg læste Kristinas indlæg. Meget let genkendeligt.

    SvarSlet
  2. Åh, fortids-jeg er skyld i så meget rod! Det gør bare aldrig noget godt for fremtids-jeg, at bruge tid på at beskylde fortids-jeg... Kun nutids-jeg får en lille smule glæde af det, og den er der jo alligevel så kort.

    SvarSlet
  3. Sine, tusind tak! Jeg render konstant rundt med store planer i hovedet, og det er virkelig de færreste, der nogensinde bliver til noget. Oh well. Ja, Kristinas indlæg var virkelig spot-on!

    Anna, det var fint sagt. Og du har helt ret. Jeg er heldigvis stort holdt op med at bebrejde fortids-jeg for alle hendes fejl og mangler, og jeg ved med mig selv, at hvis igen sad som teenager i Mariager, ville jeg opføre mig på præcis samme måde som jeg gjorde dengang. :)

    SvarSlet