torsdag den 7. november 2013

these walls I know, I grew up here

Mor og Mormor
Elleve måneder siden min mor døde. Nu nærmer vi os årsdagen, og det synes jeg overhovedet ikke er spor sjovt. Jeg kæmper igen lidt med den her uvirkelighedsfølelse, hvor jeg nogle gange bliver nødt til at sige til mig selv, at hun altså ER død og ikke kommer tilbage. Nogensinde. Jeg var så glad for gruppen, fordi den tvang mig til at snakke om hende og tage fat i de svære følelser, og jeg kan godt mærke at jeg ikke er lige så god til at gøre det alene. Det er lettere bare at tænke på noget andet og snakke om noget andet, men så kommer sorgen snigende og overrasker mig på yderst upassende tidspunkter - som f.eks. i metroen i morges. Græd de første ti minutter inde på arbejdet, og så var jeg klar igen, men ville nok hellere bare have udskudt reaktionen lidt og så have grædt herhjemme. Meget passende var der i aften et arrangement hos Børn, Unge og Sorg (jeg ved seriøst ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dem), og jeg tog derhen med et par stykker fra gruppen. 

Temaet til denne caféaften var ændrede familierelationer, og det fik mig til at tænke på, at der faktisk også er sket nogle gode ting det sidste år. Før i tiden snakkede jeg virkelig meget i telefon med min mor - nok også mere end andre på min alder. Samtalen endte tit med et 'vil du lige hilse på far', hvorefter jeg snakkede et par minutter med ham. Nu snakker jeg med min far flere gange om ugen, og oftest over en time i træk, og det er virkelig dejligt. Vi har altid været tætte, men jeg mærker det endnu tydeligere nu, og vi snakker også om nogle lidt andre ting. I næste uge tager jeg hjem til ham og min søster, for jeg kan slet ikke vente helt til jul med at se dem. Jeg går glip af julefrokosten med arbejdet, men det bliver holdt på Nørrebro Bryghus lige som sidste år, og der havde jeg en rigtig dårlig aften hvor jeg var meget ked af det. Det er faktisk også den aften jeg fik den allersidste sms fra min mor - den eneste jeg har fra hende, fordi jeg lige havde fået en ny telefon. Så. Jeg vil hellere hjem til min far og hygge mig. 

7 kommentarer:

  1. Godt du skal hjem. Og godt du og far er så tætte.

    At man sørger viser bare at kærligheden var stor, og jeres familietæthed er misundelsesværdig. Jeg har aldrig været tæt med mine forældre og derfor er/bliver min sorg over at miste dem(når den tid kommer med min mor også) ikke så stor som din.
    Når savnet melder sig, så tænk på kærligheden, og nyd at den var der.

    SvarSlet
  2. Hold ud... de første par årsdage er de sværeste. Den 4/4/2014 er det 10 år siden min far døde, og selvom jeg stadig skænker ham en tanke næsten dagligt, så er det ikke så hårdt mere. Måske er det også nemmere for mig, fordi jeg ikke havde kontakt til min far de sidste par år inden han døde, mine forældre var gået fra hinanden længe inden da, og jeg havde allerede lidt fundet en far-erstatning i min mors nye mand, som stadig bare er så fantastisk, og gør alle de far-ting min egen far først ikke magtede, og siden ikke ikke kunne da han døde.
    Men lige da han døde var det virkelig svært, fordi vi havde så meget uafsluttet, men som årene er gået har jeg mere og mere accepteret at der er ting jeg aldrig får svar på, og de ar han var skyld i er op til mig selv at hele (f.eks. stoler jeg overhovedet ikke på folk hvis de siger noget positivt om mig, vil være min ven, min kæreste, whatever. Kan ikke forstå hvorfor de FRIVILLIGT skulle ville det, når min egen far som jo "skal" elske en betingelsesløst valgte øl fremfor mig, osv).

    Hvor er det godt du har fundet den gruppe som du føler kan hjælpe. Men tror også det er rigtigt godt at du skriver om det. Jeg tror det er en rigtig god måde at få bearbejdet ting på.

    Med hensyn til selve årsdagen, der plejer jeg at lave et eller andet der overhovedet ikke relaterer til min far, for så er det lettere ikke at blive helt trist. For et par år siden tog jeg med nogle gutter fra mit arbejde på netcafé, og det var en af de første gange jeg snakkede med Hr. Mand udenfor jobbet, og første gang jeg egentlig rigtig lod mærke til at han eksisterede.. så noget godt kan der da komme ud af det :)

    Kram til dig, og tak fordi du har en blog hvor man kan tale om alt det man ikke kan på sin egen.

    SvarSlet
  3. Sender dig et kæmpe kram her fra. Kan virkelig godt sætte mig ind i at de mærkedage rammer hårdere end almindelige hverdage.

    SvarSlet
  4. Jeg kan ikke beskrive hvormeget jeg glæder mig til vi ses. Savner dig. Losepottemuld

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres utroligt søde og medfølende kommentarer. De betyder så meget mere for mig, end I måske tror, tak!

    fasterfis: Du har helt ret. Det er for alvor gået op for mig de sidste par år, at jeg nok er lidt tættere med min familie end de fleste andre i min vennekreds - og de fleste andre i det hele taget. Jeg er også nået dertil, hvor jeg det meste af tiden har gode minder om min mor. Jeg er ked af, at du ikke har oplevet den samme nærhed med dine forældre, og jeg under dig din gode kontakt med dine nevøer.

    Kristina: Det lyder som en helt anden og meget mere voldsom oplevelse med din far. Jeg har aldrig oplevet svigt fra mine forældre (at jeg så alligevel er meget mistroisk i alle henseender er en helt anden sag og skyldes andre svigt), så min sorg er nok på en eller anden måde mere ukompliceret. Men selvom jeg har fået sagt de vigtigste ting til min mor, er der stadig så meget, jeg mangler at sige.

    Jeg er glad for, at du godt kan se idéen i at skrive om min mor her. Det er i virkeligheden ret grænseoverskridende, da min blog på ingen måde er anonym, men jeg ville meget nødigt undvære det nu. Jeg er så glad for gruppen, men vi kommer nok ikke til at ses mere end en gang hver anden måned eller lignende, så det er rart at kunne få afløb for tankerne andre steder.

    Det lyder fornuftigt at lave noget helt andet på årsdagen. Min kæreste skal måske spille koncert, og det skal jeg i hvert fald slet ikke, for jeg bliver altid så rørt når han spiller. :D Og sikke fint med Hr. Mand - jeg mødte også min kæreste på mit arbejde. :)

    Tusind tak for din kommentar, Kristina, det betyder virkelig meget. Og hvis det samtidig letter dit hjerte lidt, er det jo bare helt perfekt. :)

    Sine: Mange tak. Jeg skal prøve at vænne mig til ikke at tænke så meget på mærkedage (stopper også med de faste mor-poster efter årsdagen for hendes død), men det er godt nok svært at lade være!

    Louise: I lige måde! Det bliver SÅ dejligt at se dig.

    SvarSlet
  6. Vi har købt en lækker flæskesteg fra de glade fritgående grise, som vi skal ha når du kommer hjem :)

    SvarSlet
  7. Det lyder bare SÅ godt! Glæder mig allerede til den glade gris. (Maden. Aldrig, aldrig baren.)

    SvarSlet