lørdag den 14. december 2013

deceiving the peace we had inside

Der er virkelig knald på inde i butikken i øjeblikket. Der kommer nok aldrig til at blive helt så travlt som før finanskrisen, men det ligger efterhånden så mange år tilbage, at jeg lykkeligt har fortrængt det. Kunderne i år virker lige lidt mere sure og utålmodige end sidste år, men det kan også bare være mig, der har en noget lavere tolerancetærskel - det sker helt automatisk, når ens hoved bliver fyldt med snot. For ja, jeg er blevet møgforkølet. Igen, fristes man til at sige, og ja - jeg er virkelig tit småsyg. Denne gang må forkølelsen helst ikke udvikle sig, for det er først i dag, at vi for alvor er gået ind i julehandlen, og jeg skal arbejde meget i næste uge. Gik hjem et par timer før tid i dag - så jeg kan være frisk til i morgen. Nu kigger jeg på julepynt med Jimmy.  

I år vil kunderne rigtig gerne have fat i Hobbitten. Det er ikke noget problem - vi har flere tusind stående ude på lageret - men når vi så afleverer den til kunden, viser det sig, at de i virkeligheden var ude efter nummer to. Søde venner. Kan vi blive enige om, at filmene liiiige skal have lov til at køre i biografen i et par måneder, før de udkommer på dvd? Det samme med jer, der er ude efter Lars Von Triers Nymphomaniac. Den har ikke engang haft biografpremiere endnu, så det er altså lige optimistisk nok at ønske sig den i julegave. I dag ville kunderne også hellere have hjælp af en storsvedende, rød-i-hovedet-udseende, civilklædt, overlæsset-sækkevognskørende pige (mig), end af de fem af mine kollegaer, der stod klar til at hjælpe dem i informationen. Oh, the joys of christmas. 

2 kommentarer:

  1. Åh Tine. Hvor kan jeg nikke genkendende til det. Heldigvis har vi(jeg) kun haft glade kunder i år. Men det kan også nå at ændre sig i dagene lige op til jul. Jeg har vundet gevinsten ved at være å arbejde fra den 18. til den 22. Så bliver det spændende at se hvor mange der er stresset til den tid.
    God bedring og god jul.
    Elsker de to øverste billeder, især som de er blevet sat sammen. :-)

    SvarSlet
  2. Kunderne bliver mere og mere skøre. I dag var der en, der prikkede mig virkelig hårdt i skulderen ti gange i træk. Jeg var ved at køre med en af de omtalte tunge sækkevogne og havde på ingen måde tid - og havde absolut heller ikke lyst efter prikkeriet. :)
    Håber du bliver forskånet for det værste.

    Jeg er glad for du lagde mærke til det med billederne! :)

    SvarSlet