onsdag den 11. december 2013

den lyse for os ville og sprede mørket her


Mens resten af verden mindedes Mandela, blev min elskede bedstemor bisat fra den lille, fine landsbykirke i Skelund. Vi kunne ikke fylde et helt stadion, men vores kærlighed, respekt og sorg var ikke mindre af den grund. På trods af alt det triste endte det med at blive en smuk dag; solen - der var temaet i præstens tale - kiggede frem, da vi bar kisten ud af kirken, og resten af eftermiddagen blev brugt på at udveksle gode minder med kusinerne og fætteren fra København. (Værløse, teknisk set. Men da jeg var barn, var hele Sjælland København). Vi snakkede om de uendeligt lange -på den allerbedste måde - sommerferier på gården, om tømmerflådebyggeri og risengrød til nissen, og om hvor heldige vi har været med at have verdens bedste bedstemor.

2 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne kondolere - sikke mange smukke blomster, og dejlige minder I har delt omkring jeres bedstemor - hun lyder som en af de rareste af sin slags (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. Mange tak, søde Anne. Hun var nemlig en af de allerbedste bedstemødre man kan ønske sig, så jeg er glad for, at hun fik en fin afsked.

    SvarSlet