mandag den 9. december 2013

hovedet højt og striberne på

AaB gør det nemt for mig at fokusere på de gode ting i øjeblikket, for de har lige spillet Viborg ud af banen, vundet fem-nul og generobret andenpladsen fra de usle københavnere, så vi nu kan overvintre komfortabelt i dén position. Jeg er simpelthen så glad for fodbold, og jeg synes det er direkte pinligt, at jeg ikke har været på stadion i over et år, men jeg har selvfølgelig haft nogle andre ting at tænke på. Jeg SKAL se fodbold live engang i løbet af foråret, især hvis vi ender med at få medaljer - for jeg 'plejer' at være til stede, når vi vinder noget. Første billede er fra bronzekampen i 2007 (hvor jeg havde feber), og de andre billeder er fra medaljeoverrækkelsen da AaB vandt mesterskabet året efter. Jeg har haft nogle helt fantastiske oplevelser med det hold - og med min far og min søster, som jeg altid er på stadion med, og der er forhåbentlig mange flere i vente.

(Jeg MÅ også lige nævne gode gamle Jimmy Nielsen, der har været min favorit-AaB'er lige siden jeg så min allerførste kamp live i august '99, og som min kat er opkaldt efter. I lørdags blev han nemlig amerikansk mester med sit hold, Sporting Kansas City, efter en straffesparkskonkurrence, hvor han med flere brækkede ribben lavede en klasseredning. Tillykke til ham - det varmer mit hjerte, at det går ham godt i USA!)

6 kommentarer:

  1. Jeg troede lige at du var blevet helt korthåret Tine! Men det klæder dig (også).

    Hav en god aften.

    SvarSlet
  2. Altså, hvordan kan du se så sød ud med feber? det er unfair. Fodbold er lidt kedeligt i min bog, men Augo er lidt en frækkert - så kan godt holde Aab ud(;

    - Kit

    SvarSlet
  3. Ha ha, den kamp mod viborg skabte ikke god stemning i det lille hjem :) Losepottemuld

    SvarSlet
  4. Sine, nej, dog ikke - jeg tror ikke jeg skal være korthåret igen lige med det samme. Det hår jeg har nu, er suverænt det længste jeg nogensinde har haft! Men tak. :)

    Kit, du kan selv være sød, mand! Jeg ser normalt ikke så sød ud når jeg har feber, men her var der virkelig noget at fejre! Nu vil du selvfølgelig sige, at der altid er noget at fejre, men her var der altså lige lidt ekstra at fejre. :D Og ja, jeg tror ikke der er mange af mine læsere (eller pigevenner) der interesserer sig for fodbold, men det hjælper altid at vise billeder af nogle lækre mænd, hehe.

    Louise, nej, det kan jeg forestille mig! I dette lille hjem var der til gengæld en helt fantastisk stemning. ;)

    SvarSlet
  5. Hehe, tænkte nok, at det billede ville vække begejstring. :)

    SvarSlet