torsdag den 26. december 2013

Tine hun har ingen ro, før hun får sin pakke

Noget af det bedste ved julen er gaverne. Sådan er det altså bare. Jo ældre jeg bliver, jo mere fylder den gode julemad og det rare samvær, men der bor altså stadig et lille barn inde i mig, der elsker at få gaver. Jeg kan godt prøve at bilde jer ind, at jeg er lettere ambivalent på det punkt, og at jeg i virkeligheden synes, at min far giver alt for store gaver (det gør han faktisk), men jeg synes det er SÅ hyggeligt at pakke gaver op. Det er da fantastisk at få en bunke af de ting, man ikke altid synes man har råd til at købe selv, fordi man måske strengt taget ikke har brug for det. Gavehøsten i år har været helt forrygende, og jeg er glad for det hele - men min søsters gave var nok lige et lille hak sejere end de andre. Hun har fundet en bog om nisser - ikke julenisser, men de nisser, der lever under trærødderne og er venner med skovens dyr. Det er den bog, som mit yndlings-børne-tv Nisselægen David udspringer fra, og den er helt utrolig fin.   

5 kommentarer:

  1. God jul Tine! Det er da noget af en omgang gaver du har fået her i år. Jeg elsker også at få gaver :-) Men jeg er dog ikke lige så nysgerrig som jeg har været da jeg var yngre. Før hen skulle jeg hen og mærke på samtlige gaver.

    SvarSlet
  2. Den bog er for sej. Hvor har mette købt den Losepottemuld

    SvarSlet
  3. RINGENES HERRE LEGO!!!! WEOWEOWEOW!! Det er mega sejt. Jeg vil gerne lege med det, når du kommer hjem til Amager. (Du skal nok lige samle det helt korrekt selv først. Jeg følger jo ikke rigtigt brugsanvisningen. Overhovedet.)

    SvarSlet
  4. Gaver er bare sjove - både at give og få! Du har også fået en lækker blandet høst, må man sige. Jeg tror også Nissebogen ville være noget for mig! :D

    - Anne

    SvarSlet
  5. Sine, i lige måde! Ja, jeg har vist fået rigeligt i år... Det er næsten lidt pinligt. Jeg er heller ikke så nysgerrig som da jeg var lille, men vi holder altid jul uden børn (der er ikke flere i vores familie), så nogen skal jo stå for den barnlige begejstring. ;)

    Louise, den er HELT fantastisk. Jeg viser nok noget fra den engang. Hun har bestilt den hjem fra Amazon.

    Nanna, JA MAND!!! Min far havde ellers rynket på næsen, da jeg ønskede mig det - men så faldt han lige over denne lille pakke til halv pris, og så gav han efter. Du må gerne lege med den. Når jeg har samlet den først, ja.

    Anne, gaver er altså bare herlige. Var lige så grisk i mit indlæg, at jeg glemte at fortælle om de gaver jeg gav væk - men de faldt heldigvis også i god jord. Nissebogen er a-w-e-s-o-m-e!

    SvarSlet