onsdag den 25. december 2013

you're the christmas unicorn too

Vi havde en rigtig dejlig juleaften i går. Der var nogle ting, vi bare ikke fik gjort - den fine juledug kom ikke på bordet, der kom ikke flag på træet, vi fik ikke danset rundt om det, og stjernen var erstattet med en engel - men det gjorde ingenting. Vi skaber vores egne traditioner nu, og de er mindst lige så fine og gode som før i tiden (og jeg synes faktisk, at træet er pænere uden flag). Min søster og min kæreste lavede en fantastisk sovs, ænderne var stegt til perfektion, mens jeg selv ikke lavede meget andet end at dække bordet. Mellem anden og risalamanden gik vi en tur op til mor på kirkegården. Vi blev lidt rørte og kede af det, for det gør man på en aften som i går, men det var rigtig rart at være lidt sammen med hende alligevel. Tilbage i den julepyntede stue blev jeg voldsomt begavet - det får lige sit eget indlæg - og så hyggede vi ellers igennem med julegodter, granskning af julegaver og 'Fars Fede Juleferie' i baggrunden. Det er helt klart den mest afslappede juleaften jeg nogensinde har haft, hvilket passede mig særdeles glimrende.

6 kommentarer:

  1. Vi fik heller ikke flag på træet. Eller danset rundt om det. Men det er ok sådan. Jeg er glad for, I havde en dejlig aften.

    Alskens kærlighed,
    Nanna

    SvarSlet
  2. Det er nemlig helt ok sådan. Det må man selv bestemme. Kærlighed til dig også, sødeste Nanna.

    SvarSlet
  3. Det var bare virkelig en hyggelig aften <3

    SvarSlet
  4. Det var det nemlig, søde søs.

    SvarSlet
  5. Silke, Mille og Laffe10. december 2014 kl. 21.50

    Vi glæder os sådan.
    Kun 13 dage til vi ses <3

    SvarSlet