fredag den 31. januar 2014

I will be sitting around doing nothing

På nuværende tidspunkt, hvor vi har været tilbage i lejligheden på Amager i lige præcis to døgn, havde jeg gerne set, at jeg havde postet to fine og lange blogindlæg, vasket mindst seks vaske, snakket med min far i timevis om vores eventyr, puttet med Jimmy og måske set en veninde eller to. Jeg har kun puttet med Jimmy. Efter to helt uproblematiske uger med en helt anden mad-og bakteriekultur, blev vi øjeblikkeligt fældet af en hardcore madforgiftning fra en kinagrill på Amager et par timer efter hjemkomsten. Sweet. I dag har jeg endelig kunnet spise lidt yoghurt, men ellers bruger jeg mest tiden på at ligge savlende og svedende i min seng. Vi ses på den anden side.

2 kommentarer:

  1. Årh din stakkel. Det er typisk. Men super heldig at I ikke var syge på turen. det havde virkelig været surt. Du skriver bare når du er blevet rask igen. ;-) Så kan vi gå ud og sparke lidt til sneen.

    SvarSlet
  2. Tak, Sine! Ja, det ville have været frygteligt! Eller på flyet, åh gud! Jeg vil meget gerne med dig ud og sparke lidt til sneen. Er dog bange for, at der går nogle dage endnu. Og så skal jeg starte på arbejde igen! Suk. Men mon ikke vi finder tid til en lille tur. :)

    SvarSlet