søndag den 26. januar 2014

sometimes silence is the sweetest song

På en eller anden måde synes jeg næsten det er lidt pinligt at fortælle om, men samtidig må jeg simpelthen også holde op med at være så snobbet - så her er billeder fra en RIGTIG turistet danskertur, vi var på i sidste uge. Jeg havde godt nok mine tvivl, da vi meldte os til hos den søde, danske guide, og mine fordomme blev bekræftet til fulde (og mere til) - men vi endte med at have en rigtig hyggelig dag alligevel, når vi da ikke brugte tiden på at krybe sammen i pinlighed over alt det kiksede. Lige fra morgenstunden var turen én stor kliché - vi blev hentet i en stor bus som nogle af de første, hvorefter den fragtede os hen til det største resort-område jeg nogensinde har set. Det var en hel by - med veje, golfbaner, restauranter og ni-ti forskellige hoteller - det hele naturligvis indhegnet og med indtil flere vagtposter, inden man overhovedet nåede ind til hotellerne. Her samlede vi hele Østjylland op (der er nu ikke noget galt i at være fra Østjylland! Det er jeg selv, alt efter hvem man spørger!); store flokke, med Cult-tatoveringer (ja!) og solbriller i nakken. 

Den ellers søde guide stopfodrede os med ekstremt ukorrekte oplysninger hele vejen til båden, hvorpå vi fik serveret morgenmad af 'et par abekatte' (får det helt dårligt af at skrive det) og bagefter begyndte alkoholen at flyde. Første stop var i en virkelig smuk bugt, hvor vi kunne bade fra båden. Vandet var igen krystalklart, og vi fik et par noodles til at holde os oven vande, mens den flydende bar(!) kom rundt til os. Imens BRAGEDE 'Barbie Girl' og andre halvfemserhits ud af højttalerne og forstyrrede idyllen lidt, men altså - det ville jo kun gå ud over mig selv, hvis jeg gad blive irriteret over det, så det lod jeg være med. Frokosten blev indtaget på endnu en bounty-strand, hvor der gik en pelikan rundt - tilsyneladende af egen fri vilje. Fin var den i hvert fald. 
Båden sejlede gennem en mangrove-skov, der til forveksling lignede den i 'Life of Pi'-filmen. Jeg ville så gerne se en græssende søko, men så skal man vist være ekstremt heldig og ikke på en båd fyldt med halvfulde danskere. Dagens højdepunkt lå en halv times sejlads midt ude i havet; en lillebitte ø, kun bestående af sand og omgivet af det smukkeste koralrev. Øen hedder Cayo Paraíso - og det var virkelig vidunderligt og paradisisk - bortset fra udbrud som 'Min røv er satme træt af at skide' og 'så skulle man bare lige have haft parabolen med' (sidstnævnte forstod jeg ikke engang helt. Ville han se fjernsyn midt på øen, eller hvad?) Jeg prøvede at snorkle for første gang i mit liv, og under vandet var det bare mig og de tropiske fisk, og jeg har sjældent oplevet noget lignende. Jeg glemte fuldstændig tid og sted og blev helt forbrændt på ryggen, men det var simpelthen så smukt - og bestemt hele turen værd, pinlige danskere und alles.
Om bussen bare kørte os hjem til hotellerne? Nej da, vi skulle liiiige ind og se et sted, hvor der blev rullet cigarer i et vanvittigt tempo. Og hvor der tilfældigvis også var en giftshop på størrelse med en maskinhal. Grundet en bunke restriktioner på Cuba, flyttede de fleste cigarproducenter deres fabrikker til Den Dominikanske Republik, og det er faktisk her de fleste bliver lavet nu. (Sagde guiden. Men eftersom i hvert fald halvdelen af det hun sagde var forkert, er jeg ikke fuldstændig overbevist om, at det er sandt. Og jeg interesserer mig ikke nok for cigarer til at gide undersøge det.) Man kunne få en rygeprøve, hvilket min kæreste gladeligt tog imod, og jeg skulle da også lige prøve den. Tilsyneladende er jeg dog ikke i stand til at ryge noget uden at inhalere, så det var ikke en ubetinget succes. Har i øvrigt aldrig mine solbriller siddende dér i kjolen - de hører til i ansigtet eller i tasken - men jeg var nok blevet grebet lidt af stemningen. I det mindste sad de ikke i nakken.

Bussen satte os af som de første på hovedgaden i Cabarete - vores hotel ligger på en lille vej, som bussen på ingen måde kan være på - og afskedsreplikken fra en af de allerværste mænd var: 'Jeg er satme glad for, at jeg ikke bor her'. Hans kone fornemmede min irritation og sagde: 'Men der sker nok lidt mere for de unge mennesker her', og det havde hun helt ret i. Ville ønske jeg havde svaret ham igen. Jeg er på ingen måde backpacker, og vores hotel er også virkelig luksuriøst, men det går over min forstand at man gider bruge SÅ mange penge på at rejse til en helt fremmed kultur, for bare at barrikadere sig bag høje mure og spise den samme buffet hver dag. Nu blev det helt surt, og det var ikke meningen, for vi havde faktisk en virkelig god dag, og de fleste personer i gruppen var selvfølgelig enormt søde og helt almindelige. At tage på en guidet danskertur er en oplevelse i sig selv!

2 kommentarer:

  1. Ah, du er sgu så sød Tine.

    Jeg ville have det akkurat lige så svært med danskerguideturen, som du. Er slet ikke sikker på at jeg ville overskue at tage på den, så der er du så noget sejere end mig.

    Nu har jeg lige opdaget at jeg ikke har læst forrige post, og det er jo noget hø, når jeg er på vej ud i minus 3 grader med en chillfactor på en million. Vil hellere svælge i dine varme billeder.

    øhm, abekatte? Mente de virkeligt mennesker?

    SvarSlet
  2. Hihi, tak, Pille. Jeg vidste ikke, om jeg var for sur, men hvis du synes jeg stadig er sød nok, er jeg tilfreds. :)

    Vi var også noget skeptiske over den tur, og set i bagklogskabens ulideligt klare lys, skulle vi nok have valgt en anden turudbyder. Men det store internet fortalte os om meget blandede oplevelser på netop Paradise Island, og vi ville enormt gerne afsted (og have en god tur), og så tog vi bare det sikre valg. Og havde en god tur, trods alt.

    Min forrige post er næsten den jeg er gladest for. Jeg synes, at jeg fik nogle ret heldige billeder af flot soldatermand, afslappet politi og skakspillende dominikanere, og så var det bare en rigtig spændende og god dag. Uden danskere. Og puha, jeg glæder mig IKKE til at komme hjem til minus tre grader. :(

    Og ja. Det er jeg bange for de gjorde. Udtalt aw'kat, selvfølgelig. Hvilket på ingen måde gjorde det mere sympatisk. Ville ønske jeg var modig nok til at have sagt noget.

    SvarSlet