søndag den 19. januar 2014

there was sand and sun and lots of fun

For et par dage siden gik turen til Samaná, en utrolig smuk og frodig halvø, der ligger på landets nordøstkyst. I kilometer er der ikke specielt langt, men vejene er i ufatteligt dårlig stand, så det tog alligevel nogle timer at køre derud. Jeg havde lokket min kæreste med, for jeg havde hørt rygter om ridning, og som gammel hestepige kunne jeg ikke stå for fristelsen.

 Hestene er den eneste måde (udover gåben, selvfølgelig) man kan besøge det tres meter høje vandfald El Limón, der ligger en halv times stenet, mudret og bakket vej inde i junglen. Alle hestene havde en 'hjælper', der gik ved siden af i mudderet og hjalp den med at finde den bedste vej - min hest hed Pinchú, og min hjælper hed Alfredo. Mit gymnasiespanske er kommet på overarbejde hernede, men jeg kan faktisk huske meget mere end jeg troede, og jeg formåede at have en ret interessant samtale med Alfredo på turen gennem junglen. Han var blevet skudt i benet og haltede lidt (havde absurd dårlig samvittighed over at sidde i ro og mag på hesteryggen, mens han stolprede forbi ved siden af), men han kunne ind imellem lige støtte sig til hesten, når der blev for ufremkommeligt. Pinchú var ejet af firmaet, men den boede hos Alfredo, der altid havde dén med på tur, og det var tydeligt, at han holdt uendelig meget af den. Han var ved at dø af grin, da jeg spurgte om hatten ikke var for varm - det var den, men han stod op klokken halv fem om morgenen(!) for at passe sit andet arbejde, og på det tidspunkt er der køligt i bjergene.  

Inden vi kunne nyde synet af vandfaldet, gik turen ned af en million trapper. Her gik Alfredo ikke med, pga. sit ben, men min kærestes hjælper fulgte med os i stedet. Der var rigtig fint ved vandfaldet, men en anelse kaotisk pga. alle de mennesker, og jeg var egentlig gladere for turen ud og hjem på hesten. Jeg kom selvfølgelig til at udpege en papegøje for min kæreste, og to sekunder efter sad den på skulderen af ham. Eftersom papegøjemanden nok ville have penge uanset hvad, snuppede jeg lige et fint billede af dem, selvom jeg egentlig er meget imod den slags dyreturisme.  I samme omgang spurgte jeg lige Alfredo om hvor mange gange om dagen hestene (og hjælperne) tog den lange tur - og det gør de faktisk kun én gang. Jeg troede, at han bandt mig en historie på ærmet, men da vi kørte fra stedet, red alle hjælperne også afsted på deres heste, så jeg tror han har ret. Hestene så også sunde, friske og velnærede ud.
Lidt uden for Samaná ligger den lillebitte ø Cayo Levantado - eller Bacardi Island, der kaldes sådan, fordi de første Bacardi-reklamer blev optaget her. Og det ER da også helt sindssygt idyllisk, med en kridhvid sandstrand og det smukkeste, turkise vand. Da vi ledte efter hotel hjemmefra, kiggede vi også på ét, der lå på øen og ejer to tredjedele af den (vi besøgte den sidste tredjedel), men i længden tror jeg vi ville dø af kedsomhed, hvis vi boede der - man kan vel gå rundt om hele øen på tyve minutter. Et par timer den eftermiddag var dog helt perfekt, og vi drak lækre drinks i kokosnødder og ananas, når vi da ikke badede. Det var en virkelig god dag, der også bød på et besøg hos en  bonde og hans økologiske landbrug, men jeg kan vist ikke presse hverken flere billeder eller mere tekst ind i det her indlæg. Min kæreste er også utålmodig efter at komme op og spise morgenmad. I dag skal jeg have pandekager og frugt.

3 kommentarer:

  1. Fantastisk billede af Simon med gøje!

    SvarSlet
  2. Jeg drømmer mig væk hver gang jeg ser billeder. Det ser bare så skønt ud. Og så er det jo altid dejligt at høre at hestene har det godt :)
    Billedet af Simon og papegøjen er virkelig godt!

    SvarSlet
  3. Det var altid noget jeg fik et godt billede af Simon og gøjen, når det nu skulle være! Jeg kunne godt lige bruge endnu en ridetur gennem junglen - man kan vist også ride her i byen? Må lige tjekke, om de også er ordentlige ved deres heste. :)

    SvarSlet