tirsdag den 11. februar 2014

and I lay in my twisted sheets

Jeg er gået totalt i stå. Jeg føler mig STADIG ikke helt rask; om morgenen er jeg så svimmel, at jeg næsten ikke kan stå på benene i badet, og i går havde jeg en hovedpine så voldsom, at jeg mistænker migræne. Jeg er træt og ked af det, og jeg har lyst til at melde mig syg fra mit arbejde og gemme mig under dynen - men det gjorde jeg jo i sidste uge. Efter at have holdt tre ugers ferie. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal komme i gang igen. Ferien var nøje planlagt sådan, at jeg kunne få mit meget tiltrængte solenergiboost, når jeg havde allermest brug for det  - og samtidig kunne leve på det hele februar, indtil solen begynder at skinne igen til marts. (Det SKAL den gøre.) Og så kom jeg direkte hjem til sygdom og tristhed, og det føles allerede som flere måneder siden vi var afsted, selvom vi for præcis to uger siden stadig var på Den Dominikanske Republik. Jeg savner også min mor. Når man er syg, skal man nusses om af sin mor, og hun er her ikke. Jeg ville så gerne fortælle hende om vores tur, og hun er hele tiden i mine drømme - især de voldsomme feberdrømme jeg havde i sidste uge. Jeg ser verden igennem en tåge i de her dage. Og det må gerne snart stoppe.  

2 kommentarer:

  1. Årh, jeg kan godt forstå du trænger til en mor, når du er så langvarigt sløj - selv er jeg ikke engang nødvendigvis syg årligt, men de gange det sker, lægger jeg også gerne på langs hjemme hos de gamle (:
    Rigtig rigtig god bedring, søde Tine (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din søde kommentar, Anne. Mit immunforsvar er helt i bund, men nu virker det heldigvis til, at jeg er ovre sygdommen denne gang. Da jeg var yngre var det næsten lidt hyggeligt at være syg. Så fik man saftevand og 'sygegave' - typisk et Anders And-blad. :)

    SvarSlet