søndag den 9. februar 2014

be content without perfection

Jeg ville egentlig have postet dette indlæg i fredags, men så gik det op for mig, at det igen var blevet den syvende, og der havde jeg ikke lyst til at beskæftige mig med noget, der var relateret til døden. Efterhånden er det blevet en lille, bizar tradition for mig at opsøge en lokal kirkegård, når jeg er ude og rejse, for det er så forskelligt hvordan folk begraver deres døde; også inden for den samme religion - der er en verden til forskel på en begravelse af en katolik i Østrig og en katolik i Den Dominikanske Republik; men der er også en verden til forskel på de to lande, så det er vel ikke så underligt. 

Jeg havde kigget lidt efter en kirkegård i Cabarete, men kunne ikke umiddelbart finde én. Kirker var der til gengæld nok af, men kirkegårdene så jeg kun, når vi i farten kørte forbi dem i busserne uden for byerne. Lige indtil vi altså gik på opdagelse hen ad stranden væk fra byen; på den strand hvor man ikke svømmer, surfer og solbader, men bare er. Kun to grunde længere nede end vores hotel var nemlig den fineste lille kirkegård, som jeg først troede var overgroet og nedlagt, indtil jeg så de endda meget aktuelle datoer på gravene. Der var overhovedet ikke behov for sirligt inddelte gravpladser eller strengt håndhævet højtidelighed; her var fejring af livet og af det enkelte menneske. Jeg kunne i øvrigt også godt tænke mig at blive begravet med udsigt til havet - på det tidspunkt er jeg nok selv ret ligeglad, men så har mine gæster da noget smukt at kigge på, når de besøger mig. 

Nu skal jeg ud og gå en tur med Nanna i Utterslev Mose. Det har nu også sin charme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar