onsdag den 26. februar 2014

desire to reach and touch you once again

Jeg har ikke set så meget til de sidste par dages solskin da jeg har arbejdet, men jeg er stadig ladet godt op fra weekendens gåture og friske luft, så det gør ikke så meget. Disse billeder er præcis en måned gamle fra 'vores' by Cabarete, og selvom jeg gerne ville, kan jeg ikke love at det bliver sidste indlæg om Den Dominikanske Republik. Byen bød på lidt af hvert, men frem for alt farver, farver og flere farver. Det kan man altså kun blive glad af at kigge på, og jeg vil gerne dele lidt glæde med jer.    
I byen var også den fineste blå mur, som jeg straks benyttede lejligheden til at blive fotograferet ved i allerbedste modebloggerpose (solbriller: Tøj&Sko, nederdel + bluse + taske: H&M. Very fancy). Mesterfotografen har heller ikke denne gang fået mine underben og fødder med, men til gengæld rigtig meget af den mur, jeg var så glad for, så jeg kan ikke bebrejde ham noget. Jeg savner varmen og glæder mig over at min kæreste og jeg netop har bestilt sommerferie til Portugal i juni måned. Vi skal til Optimus Primavera Sound i Porto - en søsterfestival til den i Barcelona, og jeg glæder mig allermest til at se Neutral Milk Hotel og til at gå rundt i den gamle by i et land, jeg slet ikke kender.

2 kommentarer:

  1. FASHIONISTA. blogger's delight. nu.

    SvarSlet
  2. Haha! Jeg sidder bare og venter på opkaldet. Any day now...

    SvarSlet