fredag den 21. februar 2014

Stephen King - Four Past Midnight

Jeg hygger hjemme hos min far - så meget, at jeg spiser jer af med et indlæg jeg skrev engang i sidste uge, for nu skal jeg nemlig have tæv i Trivial Pursuit med Ringenes Herre-tema. 

Må lige starte med at sige, at min kopi af Four Past Midnight altså var så slidt, da jeg købte den. Jeg behandler altid mine bøger med overdreven forsigtighed (ja ja, jeg ved godt at bøger er til for at blive læst, og at det kun er charmerende med et æseløre og en knækket ryg, men jeg kan ikke få mig selv til at gøre det). Jeg har allerede fortalt om The Langoliers og Secret Window, Secret Garden, men Four Past Midnight indeholder faktisk yderligere to historier; nemlig The Library Policeman og The Sun Dog. 

The Library Policeman er en historie lige efter mit hoved. Jeg har haft min næsten daglige gang på biblioteker gennem hele min opvækst - først i det støvede, gamle og brune af slagsen med højt til loftet og et væld af børnebøger. Det havde til huse i den fine bygning på hjørnet længere nede af min gade, hvor ponyen Klaus gik i haven på den anden side, og hvor der ude på gangen var de der foldere udgivet af Naturstyrelsen - jeg hamstrede dem i stor stil. Senere flyttede biblioteket hen på Egepladsen, hvilket var tre-fire huse længere nede, men stadig så tæt på, at jeg kunne være der inden for et minut. Det var praktisk, for senere fik jeg arbejde med at sætte bøger på plads i et par timer hver tirsdag, torsdag og lørdag, og det er det bedste job, jeg nogensinde har haft. Ville ikke have noget imod at være bogopsætter fuld tid. Jeg satte også bøger på plads på skolebiblioteket, hvor jeg allerede i fjerde klasse fik lov til at læse bøger fra ungdomsafdelingen, fordi jeg havde støvsuget alt af værdi i børneafdelingen. Så ja - jeg elsker biblioteker. 

Det var lige et lille sidespor, men jeg tror der er mange, der har minder knyttet til det bibliotek de besøgte som børn. Det er et magisk sted, hvor man kan få adgang til andre universer, men for nogen er det også et lidt uhyggeligt sted, fyldt med regler, sure bibliotekarer og uoverskuelige bøder. Det er også tilfældet for forretningsmanden Sam Pebbles, hovedpersonen i The Library Policeman, der ikke har besøgt et bibliotek i årevis, før han en dag bliver næsten tvunget derind for at finde tips til at holde en god tale. Her møder han den direkte skræmmende bibliotekar Ardelia Lortz, der truer ham til at huske af aflevere bøgerne til tiden. Første del af historien er en anelse langtrukken, men da Sam alligevel glemmer at aflevere de lånte bøger - og faktisk smider dem ud ved et uheld - kommer 'the library police' altså efter ham, og så tager begivenhederne fart. Det lyder som et temmelig åndssvagt koncept, men under Stephen Kings kyndige pen virker det faktisk, måske fordi Sams frygt viser sig at bunde i et barndomstraume, han i årevis har fortrængt. Bortset fra de første, tørre sider var jeg ganske underholdt af denne lille horrorhistorie, der efter min mening er samlingens bedste, og som sagtens kunne laves til en ganske hæderlig film.

Samlingens sidste historie, The Sun Dog, handler om en af mine andre store interesser, nemlig fotografering. Jeg er dog ikke blevet nervøs for at klikke på udløseren efter at have læst novellen, eftersom det omtalte kamera her er et polaroidkamera, der i en tid før smartphones og digitalkameraer var den eneste vej til et instant picture. I novellen bliver den unge Kevin på sin fødselsdag den lykkelige indehaver af et polaroidkamera, der dog hurtigt viser sig at være defekt. Motiverne på billederne stemmer i hvert fald på ingen måde overens med virkeligheden, men forestiller derimod nogle uskarpe close-ups af en meget vred hund. For hvert klik på udløseren kommer hunden tættere på, og Kevin begynder at indse, at han er i fare. Han beslutter sig for at ødelægge kameraet, men det ville der jo ikke være meget historie i, og den griske butiksindehaver Pop Merrill forhindrer ham i det - hvilket naturligvis får konsekvenser. Historien er såmænd meget interessant, men man bliver aldrig for alvor investeret i karaktererne, der ellers plejer at være en af Kings stærke sider. Det er samlingens svageste historie, og det er nok meget heldigt, at Mick Garris' filmatisering af den faldt til jorden. Han er trods alt manden bag den skrækkelige Desperation og den heller ikke heldige Bag of Bones, så måske skulle han snart holde sig fra at ødelægge mere Stephen King.    

2 kommentarer:

  1. Du må stadig gerne få min The Shining i samme layout. Der er dog også bukket ryg og navn i, men som sagt, vi kan godt lave en bytter :)

    SvarSlet
  2. Det vil jeg virkelig gerne! Så får du et eksemplar, der er helt som nyt i bytte. :)

    SvarSlet