mandag den 3. februar 2014

you're leaving marks, but that's alright

Det er svært at udpege den bedste oplevelse på Den Dominikanske Republik, for der var så mange gode af så forskellig karakter, at de nærmest ikke kan sammenlignes. Men sejlturen i nationalparken bagved byen topper nok alligevel listen, for den bød på så mange af de gode ting på én gang - det gode vejr, en fantastisk udsigt, venlig og imødekommende lokalbefolkning, afslapning og hyggesnak med en enormt sympatisk og klog mand; guiden Levi. Bag Cabarete ligger en lagune og en å, der udspringer under bjergene, og det vand sejlede vi rundt på i et par timer i en lille, blå robåd sammen med Levi og en anden mand til at stage os frem i det lave vand. På den tur blev jeg så uendeligt meget klogere på det lille land, for eftersom vi allerede havde fået beskrivelser af flora og fauna af Marcos tidligere på ugen, snakkede vi mere frit med Levi, der hjertens gerne ville fortælle - men også gerne høre historier fra Danmark. Vi sejlede forbi små huse og glade familier, der er beviset på en spirende forandring hos lokalbefolkningen - familierne tæt ved nationalparken bliver nemlig undervist i naturbevarelse og genbrug, de samler deres skrald, og de blæser ikke øresønderrivende musik ud af kæmpestore højttalere til gene for dyre- og menneskeliv. Helt konkret er det til fordel for dem, at naturen og det nærliggende vand er sundt, for det er herfra de får de fisk, som de spiser næsten dagligt. I syv måneder om året, altså, for der er fiskeri forbudt i ynglesæsonen, så bestanden kan forblive stor.
Den smukke hane bliver desværre brugt til hanekamp, der stadig er tilladt i Den Dominikanske Republik, og som faktisk også er ret udbredt, især ude i de mindre landsbyer. Jeg har aldrig set så mange haner i mit liv (min kæreste havde svært ved at holde masken, da jeg ytrede 'I've never seen so many cocks in my life!') - men heldigvis blev langt de fleste ikke brugt til andet end at sikre den videre overlevelse af hønseflokkene, som der var næsten lige så mange af som børn. Men altså. Levi fortalte, at han ligesom et stadigt stigende antal i befolkningen var meget imod hanekampe, og han har forhåbninger om, at det bliver forbudt indenfor en overskuelig årrække. Hans egen datter er vegetar og græder, hver gang hun hører om en hanekamp. Årh. Så endte snakken på tyrefægtning, og Levi kunne ikke forstå hvordan direkte dyremishandling stadig kunne være accepteret i et såkaldt 'first world country', og jeg kunne ikke være mere enig. Jeg var så glad for at møde en ægte dyreven, og jeg elskede hans anekdote om sin mor og hendes lille flok af høns, der alle havde navne, som rendte hende i hælene som små hunde og som aldrig blev spist. 

Jeg kunne fortælle meget mere om Levi, der tydeligvis elskede sit job med at færdes i naturen. Han kunne tjene flere penge som tjener på stranden, men han hader larmen, og han synes om at stå op og gå i seng med solen. Han havde fjorten søstre og brødre, men kun to børn, der var glade for at gå i skole. En hund havde han selvfølgelig også, men dette er allerede blevet aaaalt for langt. Det er bare så fedt at opleve noget fantastisk, at man dele det med andre. 

3 kommentarer:

  1. århhhhhh. billede nr. 5 - FUK DET FLOT<3 får helt tårer i øjnene. især med din tilhørende beretning om levi og hans liv. kyskyskys

    SvarSlet
  2. Argh jeg vil høre mere af din skønne historie og fortælling..... Losepottemuld

    SvarSlet
  3. Rannvá, årh, tak for fantastisk kommentar! Den gør mig glad helt ind i mit iskolde hjerte. <3

    Louise, det skal du nok komme til! :)

    SvarSlet