søndag den 16. marts 2014

but the world is much bigger now

Jeg skulle bo i København i næsten ni år før jeg fik taget mig sammen til at tage over sundet og til Malmø, og det til trods for min nærmest barnlige begejstring for at besøge andre lande. Jeg har ikke været i Sverige siden jeg var barn! Det har altid virket så besværligt - men vi var heldige med forbindelserne, og det tog ikke mere end en halv time før vi kunne gå David i møde på Triangeln. En halv time! Det tager mig længere tid at komme til Nørrebro! David, Annette og Trillian bor i den fineste lille lejlighed lige rundt om hjørnet fra stationen, og hans kunst på væggene og de mange bøger samt hendes strikketøj og søde småting forhøjer hyggefaktoren endnu mere. Deres kat er så smuk, speciel og delikat - og super, super nuttet. Vi udnyttede dagslyset og det gode vejr til at være udenfor næsten hele dagen, men om aftenen rykkede vi igen indenfor, spiste lasagne, drak hvidvin og hyggede os. Det er bestemt ikke sidste gang jeg besøger dem - især ikke nu, hvor jeg ved hvor nem turen er.

2 kommentarer:

  1. så megen sødme i ét indlæg. <3

    SvarSlet
  2. Ja, det er svært at sige hvem der er mest nuttet! Du/I må med næste gang!

    SvarSlet