mandag den 3. marts 2014

it's hopeless and I know this

Når min kæreste er væk et par dage af gangen, ynder jeg gerne at finde mine rodekasser frem med den intention at få ryddet lidt op og meget gerne smidt lidt ud, men også denne gang har jeg bare omarrangeret lidt på tingene. Der knytter sig en for mig mindeværdig historie til hver eneste lille plastikdims og porcelænsdyr - den hvide kat på det andet billede fandt min veninde Louise og jeg engang da vi var børn og havde fået lov til at komme med min far på lossepladsen. Det var en kæmpestor skat, og i årene der fulgte tog vi troligt med, hver eneste gang min far skulle ud med en pose grene og en gammel stol, men aldrig igen fandt vi noget så fint. Den boede i et skab i kælderen når den boede hos mig (sammen med et par af mine andre hemmelige skatte), men nogle gange boede den også hos Louise, og jeg tror snart det er ved at være tid til, at den igen flytter hjem til hende. Vinkekatten fik jeg af min kæreste inden jeg skulle til en vigtig eksamen, frøen fra mine gymnasieveninder opmuntrede mig, mens jeg var indlagt i tre uger pga. en ellers uskadelig blindtarmsoperation, og det fine jordbør har min mor hæklet. Jeg nænner nok aldrig at smide noget af det ud, men det er vel også helt i orden.   

2 kommentarer:

  1. Åhh der er katten jo. den må gerne komme på ferie i Hobro snart :)

    SvarSlet
  2. Hihi - det kan være jeg tager den med hjem næste gang. :)

    SvarSlet