tirsdag den 25. marts 2014

oh, tangle us up in bright red ribbons

I går fyldte jeg niogtyve år, og jeg havde en rigtig dejlig og ekstremt afslappende dag sammen med min kæreste. Weekenden bød på indtil flere hyggelige aftaler og en anden fødselsdagsfest lørdag aften, så en fredelig fødselsdag var ganske passende inden arbejdet kaldte igen i dag. Jeg kendte godt til indholdet af en del af mine gaver, men de var alligevel særdeles skønne - min kæreste gav mig det sejeste Stephen King-tryk, der skal hænge over min samling, der efterhånden minder om et lille alter. Min far havde flottet sig igen - nu, hvor han ikke længere har min mor til at holde ham i snor, giver han min søster og jeg ALT for store gaver. Men jeg klager ikke, for det betød en ny controller til min Xbox, en Smashing Pumpkins-vinylboks og en scanner! Forbered jer på en uendelig strøm af barndomsbilleder fra børnehaven, luciaoptog og skoleskuespil - jeg skal prøve at begrænse mig, men kan ikke love noget. 

Lige da jeg havde pakket mine gaver op, ringede posten på døren med den allerbedste pakke fra Louise med slik og fint lejlighedspynt. Min kæreste kom hjem med en kage, og aftensmaden blev indtaget på Bone's, som jeg kender fra Aalborg. Selvom det i virkeligheden bare er en marginalt mindre kikset udgave af Jensens Bøfhus, er indretningen med genstande fra halvtredser-tresser USA så charmerende, og maden er helt i top. Salatbaren er en sikker vinder med alt fra melon til majssnacks, og kødet smeltede på tungen. Der er gratis refill på både kartofler og sovs, og min eneste anke er manglen på Coca-Cola. Efter middagen fladede vi ud på sofaen og så et formidabelt afsnit af The Walking Dead. Hurra!  

5 kommentarer:

  1. Tillykke tillykke, Tine!!
    Det lyder som en dejlig weekend (:

    - Kit

    SvarSlet
  2. Dejligt dagen var skøn og god. Knus og regnvejspjask Losepottemuld

    SvarSlet
  3. Mange tak, Kit! Det var en weekend af den allerbedste slags.

    Søde Louise, din pakke var med til at gøre den ekstra skøn. Tak.

    SvarSlet
  4. Tillykke Tine - sikke en flot kage! Lyder som en dejlig, dejlig dag med lækre gaver.

    - Anne

    SvarSlet