fredag den 28. marts 2014

words that no one ever said

Jeg led ekstremt meget af hjemve da jeg var barn. Hos mine forældre har jeg altid følt mig så sikker og tilpas, at jeg ikke havde lyst til at sove andre steder, og de første år overnattede jeg kun hos Louise, der alligevel kun boede to minutter fra os. Jeg begyndte tidligt til spejder - og var glad for det - men spejderturene var det værste. Om dagen gik tiden med vandreture og skumfiduser over et selvbygget bål, men om aftenen savnede jeg min mor så frygteligt, at jeg flere gange græd mig i søvn. Det var dog intet imod den tomhedsfølelse jeg vågnede med om morgenen, hvor udsigten til endnu en dag uden mine forældre var vildt uoverskuelig. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys var det derfor nok  skudt lidt over mål at sende mig på ti dages Blå Sommer i Sønderjylland, da jeg var bare ni år gammel. 

På billedet er jeg ellers totalt klar, og det var da også i perioder rigtig sjovt og lærerigt. Det jeg husker allerbedst fra Blå Sommer er et møde, hvor lederne lagde vægt på hygiejne og fortalte os, at vi skulle huske at vaske os i skridtet. Jeg anede ikke hvad 'skridtet' var, og jeg turde ikke spørge - men jeg var nu ganske renlig alligevel. Efter fire dages savn så stort, at jeg ikke kunne være i min egen krop, kom min far og hentede mig. Vi kørte over grænsen og købte bunkevis af slik - og så var aftalen, at jeg skulle tage tilbage til spejderlejren. Jeg var dog snu og fik både slik og forældretid; jeg gad nemlig overhovedet ikke andet end at tage med hjem igen. Alle deltagere havde fået påsyet et Blå Sommer-mærke på deres uniform, men tilbage i klubhuset blev mit mærke taget fra mig, fordi jeg ikke 'rigtigt' havde været med. Det er så usandsynligt småligt, og min spejderkarriere stoppede hurtigt derefter. 

Hjemveen slap jeg dog ikke for; selv da jeg gik på efterskole var jeg hjemme i næsten hver weekend. Det var også ret hårdt at flytte til København og være SÅ langt væk - det er stadig svært, men efter otte år har jeg trods alt vænnet mig til adskillelsen, og 'hjemme' er også her på Amager. De sidste par dage har jeg dog haft ret meget hjemve. Jeg savner min far og min søster, men jeg savner og mangler i den grad også min mor, for det var bare helt forkert at have fødselsdag uden hende. Det er helt ubegribeligt, at jeg allerede har fyldt år to gange siden hendes død, for det føles overhovedet ikke som om det er så længe siden jeg så hende sidst. Nogle gange når jeg vågner om morgenen, har jeg samme følelse i kroppen, som da jeg var barn. Det sker heldigvis ikke så tit mere. 

9 kommentarer:

  1. Ti dage som niårig væk hjemmefra var voldsomt. De fleste andre havde forældre eller ældre søskende at støtte sig til. Så fire dage var egentlig godt gået. Godt at du har skabt dig et nyt "zu Hause" og stadig har lyst til at komme hjem til os i Jylland.

    SvarSlet
  2. Jeg har aldrig haft hjemve som barn. Ikke en eneste gang. Som min mor siger: "Den eneste gang, du har været lidt usikker, var da du efter den første uge i børnehaveklasse, skulle på lejr med resten af skolen, da du sagde farvel ved færgen. Men så snart du var afsted, var der jo ingenting i løbet af hele koloni-ugen".
    Jeg har tværtimod altid elsket at være væk, sove hos andre og ferier hos farmor og farfar. Det skægge er bare, at jeg tilgengæld aldrig, nu her som voksen, kunne drømme om at flytte fra Aalborg og dermed væk fra mine forældre. Det er helt utænkeligt, og jeg ville savne dem og resten af familien for meget.

    - Anne

    SvarSlet
  3. Det er lidt sjovt, Anne. Du har faktisk været totalt modsat mig. Og ih, hvor jeg dog misundte de børn, der ikke savnede deres forældre når vi var på tur! I starten syntes jeg altid det var så pinligt, men så blev jeg enig med mig selv om, at det var fordi jeg havde nogle ekstremt søde forældre, hehe.

    Jeg havde det ikke fantastisk som teenager. Jeg skulle væk, og København virkede som den eneste mulighed, og det eneste sted, jeg kendte nogen i forvejen. Ellers tror jeg også, at det var blevet Aalborg. For det er godt nok hårdt at være så langt væk hele tiden. :(

    SvarSlet
  4. Jeg har aldrig haft hjemve som barn. Jeg gik også til spejder, og det var skøøønt at komme hjemmefra. Når jeg var på ridelejr var det endnu bedre - så var det lige før mine forældre skulle trække mig ud i bilen for at få mig hjem. Jeg har også sovet hjemme hos andre, så langt tilbage, som jeg overhovedet kan huske. ^_^"

    Men hold da op - det med det mærke, og den måde lederne på den lejr du var på, kommunikerede til jer, lyder godt nok... En smule forkasteligt.

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
  5. Simone, det er sjovt at børn er så forskellige! Egentlig havde jeg det for det meste også godt nok på de ture - men det var svært om aftenen og om morgenen. Og så havde jeg måske ikke de allermest... pædagogiske spejderledere, selvom jeg er helt sikker på de gjorde deres bedste. Mange tak for din kommentar!

    SvarSlet
  6. Åhh for fanden den blå sommer. Åhh der var vi virkelig på prøve. Jeg kom kun igennem fordi Brian var der og mor og far ente med at tage derned og være langt størstedelen af tiden. Jeg elsker vi altid har sovet så meget sammen også selvom din familie kan sove vildt længe :) Losepottemuld

    SvarSlet
  7. Er lige blevet introduceret for din blog og ville egentligt bare - noget forsinket - kondolere med din mor. Min mor døde 25/3-14 og jeg kan mærke, jeg har brug for at læse/høre om andres "erfaringer" om forældres død.

    SvarSlet
  8. Louise, vi har godt nok sovet sammen mange gange. Jeg har en bunke gode minder fra både dine og mine forældres hus. Og hey - det kan godt være at vi sover længe i min familie, men du står altså også ekstremt tidligt op!

    Ditte, det er jeg frygtelig ked af at høre. Det må stadig være helt uvirkeligt for dig. Jeg håber du kan få glæde af at læse min blog - klik på tagget 'mor' for at læse om mine oplevelser og tanker - men ellers vil jeg også lige nævne hvor glad jeg har været for at gå i en sorggruppe, hvor jeg har kunnet snakke og græde sammen med andre, der ved præcis hvordan det er at miste. Du er også meget velkommen til at skrive til min mail, musicismysecret@gmail.com.

    SvarSlet