mandag den 7. april 2014

but I'm a prisoner of this moment

Fem ting der gør mig glad denne regnvåde mandag:

1. 'Mess', den nye plade fra Liars, der udkom på min fødselsdag. Det er længe siden jeg sidst har haft så meget optur over en plade, og jeg har hørt den på repeat i to uger nu. Mit yndlingsnummer er nok 'Pro Anti Anti', men det er også helt umuligt at sidde stille til singlen 'Mess On A Mission'. Og så er vinylen bare så fin og lækker!

2. Jeg har fået et par e-mails fra nogle søde læsere, der kunne genkende sig selv i mange af de ting jeg fortalte om i sidste indlæg. Det gør mig rigtig glad og forstærker min tro på, at jeg gør det rigtige i at snakke åbent om tabuer.

3. Game of Thrones er startet på sin fjerde sæson med et brag af et afsnit, som jeg dog ikke vil afsløre noget fra. Men hvor er det bare fantastisk timing med sæsonstart på GoT bare en uge efter sæsonafslutningen på en fænomenal sæson af The Walking Dead! Vi bliver virkelig forkælet på tv-serie-fronten i øjeblikket. 

4. Puslespilsdyrene, som jeg fik i fødselsdagsgave af min veninde Louise. Det har været dejligt afstressende at presse figurerne ud af deres paphylstre og nøjsommeligt samle dem. Jimmy er dog lidt for interesseret i dem til at de kan stå inden for hans rækkevidde.

5. AaB ligger nummer ET i Superligaen! I lørdags fik FC Midtjylland - som jeg hader næsten lige så intenst som jeg hader Brøndby - tæv i en afsindigt spændende kamp, som jeg næsten ikke kunne holde ud at se. Der er otte runder tilbage, men jeg kan på ægte nordjysk manér sige, at jeg vil være enormt tilfreds bare AaB får medaljer. 

2 kommentarer:

  1. Det er bare sjovt at samle ting. Elskede når der skulle laves perleplader, bygges lego eller samles kinderæg figurer, da jeg var børnehavevikar.
    Jeg lover at sende AaB en tanke fra dig, når jeg skal på stadion onsdag B-)

    - Anne

    SvarSlet
  2. Anne, du har så meget ret! Hvis jeg en dag vinder rigtig mange penge, så bruger jeg en god klat af dem på alt det Ringenes Herre-Lego, jeg ønsker mig. Perleplader er også bare så hyggelige! Det er godt nok længe siden jeg har lavet en af dem - måske skal det være et projekt til næste krea-aften. Og tak, ja, hils lige drengene fra mig i aften. :)

    SvarSlet