mandag den 21. april 2014

someplace on the edge of town

Da vi på gåturen i torsdags nåede de forladte bygninger på den lille strækning, der teknisk set ikke er Christiania, fortalte jeg begejstret om sidste gang på stedet, hvor vi stødte på en cellist. Og timingen kunne ikke være bedre - i det samme kom han såmænd cyklende igen, og vi fik endnu engang den helt specielle oplevelse at lytte til noget ekstremt storladent og rørende musik imens vi kiggede på grafitti. Min søster og jeg er meget fascinerede af forladte huse og bygninger - vi fandt det sejeste, forladte hus for et par år siden i nærheden af Hadsund - så det var også lige noget for hende. Drømmen er nok lidt at besøge noget nedlagt forlystelsespark af en art; måske har jeg set, at der skulle være noget i nærheden af Berlin?

2 kommentarer:

  1. årh, yay, du fik et billede af ham! det er virkelig noget af det bedste jeg har oplevet i år. helt magisk. det kunne være fedt hvis man kunne få lov at høre ham spille igen, hvis han nu har tænkt sig at sidde dér og øve sig sommeren over. #håber

    SvarSlet
  2. Ja, det var godt nok en helt speciel oplevelse. Det glemmer jeg aldrig. Vi må tage derud igen snart.

    SvarSlet