søndag den 11. maj 2014

every heartbeat needs a reason

I dag er det Mors Dag. Det springer vi lige let og elegant hen over, selvom jeg er glad for, at min far har taget kirkegårdsrunden for at hilse på alle mødrene i vores familie. I dag er nemlig også en anden mærkedag, for det er præcis syv år siden min kæreste og jeg begyndte at kalde os netop dét. Kærester. Jeg er stadig ikke blevet træt af at kigge på ham eller høre ham fortælle røverhistorier; og når han engang har fortalt dem alle, kan han bare starte forfra for min skyld. Sammen med ham kan jeg meget mere, end jeg kan alene - både fordi han er god til at presse mig lidt, men også fordi han altid står klar til at gribe mig, hvis det skulle gå galt. Sammen med ham har jeg lært at sætte pris på kartofler og elske Spanien; jeg har fået en svaghed for veludført countrymusik, og sammen med ham har jeg set Star Wars- og Indiana Jones-filmene for første gang i mit liv. Min kæreste er den sejeste i verden, og jeg glæder mig til syv år mere i hans selskab. 

8 kommentarer:

  1. Længe leve kærligheden og højt hurra for Tine og Simon. Simon er heldig at have fundet dig. Ellers var det endt med jeg havde snuppet dig og gemt dig i Albertes legehus. Jeg hader at savne dig, men elsker at vide du har det godt. Losepottemuld

    SvarSlet
  2. Årh hvor er I bare søde! Stort tillykke med jeres årsdag!

    SvarSlet
  3. Hurra hurra hurra! For dig og Simon og noget med fodbold.

    SvarSlet
  4. Dejligt indlæg - kærlighed er ikke det værste man har!

    - Anne

    SvarSlet
  5. Simon er en dejlig mand, ja. Du har også lært at spise ost i hans selskab. Eller måske ikke i hans selskab, måske er det ikke engang hans fortjeneste. Men du har lært at spise ost inden for de sidste syv år. Inden for de næste syv må det være kaffens tur.

    SvarSlet
  6. Lige det med osten tror jeg ikke vi kan tilskrive Simon. Men det er rigtigt, at jeg gradvist holder mere og mere af ost. Lærer dog nok aldrig at holde af 'Hæslige Grethe' eller hvad Nils nu ellers disker op med.

    SvarSlet