tirsdag den 6. maj 2014

flowers in the love of my arms

Nu er det snart fire måneder siden jeg besøgte Den Dominikanske Republik, og næsten lige så længe siden jeg overdyngede jer med billeder fra den smukke, farverige ø, så jeg tænkte, at tiden er moden til denne lille bunke billeder, der gemte sig i et indlæg nederst i mine kladder. De er fra den eneste dag på turen, hvor det regnede. Til gengæld regnede det hele formiddagen og det meste af eftermiddagen, og det regnede meget. Bagefter var naturen igen helt fin og frisk i farverne, frøerne myldrede frem i vandpytterne, og himlen viste helt nye sider af sig selv. Alting duftede så godt, og lige så snart den sidste dråbe var faldet, skyndte vi os udenfor og gik en laaaaang tur. 

Jeg er stadig meget overvældet af turen, og bliver nok ved med at være det i et godt stykke tid. Alle de indtryk; den søde lokalbefolkning, fattigdommen, den fantastiske natur, farverne, historien... - der går ikke en dag, uden at jeg i tankerne besøger stedet. Min kæreste kom hjem fra sin tour i weekenden, og en aften snart vil jeg lokke ham til at se alle billederne fra vores ferie sammen med mig. Måske skal vi have et glas hjemmelavet mamajuana, og vi skal helt sikkert også høre den bachata-cd, som vi købte derovre og hørte tusind gange i vores ferielejlighed, imens vi drak kolde øl og spillede kort. Ellers vil jeg glæde mig over, at jeg allerede om en måned skal rejse igen; denne gang en smuttur til Portugal, der også mangler et kryds på min rejseliste. 

2 kommentarer:

  1. Det er virkelig nogen smukke billeder. Og generelt nogen fantastiske billeder du lægger op på din blog. Følger nu med på bloglovin :-)

    //N.K.L
    www.nkl-fashion.dk

    SvarSlet
  2. Tusind tak! Det var virkelig en dejlig kommentar at få. Og velkommen til!

    SvarSlet