lørdag den 10. maj 2014

Loka Kanarp & Carl-Michael Edenborg - Mørket Venter

Den anden graphic novel i pakken fra Damgaard var Mørket Venter, en gysertegneserie skrevet og tegnet af det svenske ægtepar Carl-Michael Edenborg og Loka Kanarp. Allerede forsiden sladrede om, at jeg havde noget helt specielt i vente, og det har også været en enormt god læseoplevelse. Jeg har faktisk nydt, at den er på dansk, og jeg glæder mig især til at vise den til min søster, der ikke er så glad for at læse engelsk. 
I Mørket Venter møder vi de to søstre Elsa og Frederikke, der har mistet deres mor, og nu bor hos deres kedelige plejeforældre i et endnu mere kedeligt villakvarter. Jeg kan på ingen måde anmelde tegneserien objektivt, for det gør ondt lige i hjertet, hver gang pigerne snakker om deres mor. Elsa, den ældste, reagerer på sorgen ved at være mut og på tværs, og Frederikke elsker sin storesøster så meget, at hun følger hendes mindste vink. Således også da turen går midt ind i skoven til et forladt hus, selvom de flere gange har fået at vide, at skoven er off-limits. Min søster og jeg er selv helt vilde med forladte huse (endnu et lighedstegn med pigerne i historien) - min bedste ekspedition var helt klart for et par år siden, da vi udforskede et forladt hus tæt på Hadsund. Huset i tegneserien ser dog noget mere mørkt og truende ud, og jeg er ikke sikker på, at jeg turde gå derind. Man kan læse lidt om inspirationen til huset lige her. 
Fortællingen er virkelig uhyggelig. Hvis man giver sig tid til at mærke stemningen og synke ind i de på overfladen simple, men meget smukke og stilsikre tegninger, kan man ikke undgå at få kuldegysninger en gang eller to. Der er så meget jeg gerne vil fortælle om historien, men en del af oplevelsen er bestemt overraskelseselementet, så jeg vil ikke ødelægge det for nogen. Jeg må dog lige nævne, at jeg især kan genkende en mareridtslignende fremstilling af deres døde mor, for dét har jeg selv drømt flere gange. At en syg og uhyggelig udgave af min mor pludselig vil vise sig for mig. Heldigvis drømmer jeg langt oftere om de gode stunder. Det element har betydet en del i min læsning, men læsere, der ikke har mistet deres mor, kan naturligvis få ligeså meget ud af historien. Her har jeg lyst til lige at lave en smiley, men det prøver jeg at holde ude af blogindlæg, hehe. (Selvom 'hehe' vel teknisk set er det samme...) Jeg vil anbefale denne lille perle til alle - uanset om man er vant til at læse tegneserier eller ej. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar