lørdag den 24. maj 2014

the end of the world is avoidable

Da jeg tog disse billeder for en måneds tid siden på Christiania, syntes jeg at de sprudlede med farver og forårsglæde. Efter den sidste uges tid med sommertemperaturer og endnu flere nuancer af grøn ser billederne nu næsten grå og triste ud, men de kan jo ikke gøre for, at jeg er en absurd langsom blogger, så nu bliver de vist alligevel. 

Dagene flyver afsted, og jeg kan slet ikke finde tid til alt det, jeg gerne vil og skal. Vi har fået en ekstra logerende i et par uger - Rannvá flytter i lejlighed med sin lillebror til den første, men indtil da overnatter hun altså her. Det betyder en omrokering af mine prioriteringer; jeg gider ikke sidde ved computeren eller vaske tøj, når det er så meget sjovere at sidde udenfor i græsset og drikke sportcola og spise chips, eller krybe sammen i sofaen og se en god film. I aften tager vi ud igen, for vores elskede Jamie Stewart og Xiu Xiu spiller på Jazzhouse, og jeg glæder mig! Jeg er bange for, at jeg kommer til at købe mig fattig i sjældne vinyler, muleposer og t-shirts, for Xiu Xiu er et af de bands, jeg gerne må samle på. 

3 kommentarer:

  1. Er forelsket i billede nr 5 -Losepottemuld :)

    SvarSlet
  2. Du må vise mig hvor du har taget billede nr. 2. Er helt vild med det!
    Kan sagtens forstå at du hellere vil nyde tiden end at sidde lænket til computeren, Det er sådan det skal være

    SvarSlet
  3. Louise, det er også så skønt et billede! Faktisk er det bare et lille udsnit af et stort gavlmaleri ved en af indgangene til Christiania. Jeg må tage dig med engang.

    Sine, det skal jeg nok! Jeg er også helt vild med det. Det er på en container på en sti, jeg heller ikke selv går på ret tit. Og ja, det er nemlig sådan det skal være. :)

    SvarSlet