mandag den 12. maj 2014

we're painted red to fit right in

Fotos: Jens Dresling/Polfoto
I dag har jeg befundet mig i en mindre lykkerus, eftersom AaB i går aftes sikrede sig det danske fodboldmesterskab ved at spille 0-0 i en ellers dødkedelig kamp ude mod FC Vestsjælland. Da Duncan også brændte et straffespark i Herning, hvor FCK naturligvis scorede i overtiden, var titlen en realitet. Det er SÅ fortjent, og totalt overraskende, eftersom AaB inden sæsonstart var spået til at være blandt nedrykningskandidaterne. Med et af ligaens laveste spillerbudgetter og en rystende dårlig økonomi var der ingen der havde set det komme, men de unge knægte har vist et enormt potentiale (Kusk, Thomsen, Spalvis), og flere af de ældre spillere har spillet deres bedste sæson nogensinde (Risgård, Würtz) - og det var heldigvis nok. Tusind gange tillykke til AaB - I vil altid være mit hold!
Foto: Lars Pauli/nordjyske.dk
Jens Dresling/Polfoto
Jeg ved godt, at de fleste af jer er ret ligeglade med fodbold, men måske I kan værdsætte billeder af nogle flotte mænd? Langt fra alle af de nuværende AaB-spillere er eyecandy-materiale (det har faktisk været lidt sløjt de sidste par sæsoner), men der er bestemt et par snacks imellem. Blandt andet en af mine favoritter, Kenneth Emil Petersen, der faktisk jublede så meget i går, at han blev skadet. Det ville have været utrolig sjovt, hvis det ikke var fordi det betyder, at han ikke er med i pokalfinalen mod FCK på torsdag. Hvor jeg skal i Parken med min far og min søster, og så snupper vi The Double!

2 kommentarer:

  1. Hold nu op, hvor er jeg vild med at man kan juble så meget at man bliver skadet af det. Det er glæde!

    Og endnu engang tillykke med sejren:)!

    SvarSlet
  2. Ja, det er virkelig ægte glæde! Til pokalfinalen tog han plads blandt tilhængerne med en megafon, og sørgede for at sætte en fest i gang. Han er altså ret fantastisk!

    Tak! :)

    SvarSlet