fredag den 20. juni 2014

all I perceive is wasted and broken

Midt imellem alle de smukke, finkaklede huse i Porto stod også adskillige bygninger i forskellige grader af forfald, hvor de fleste var decideret nedrivningsparate ruiner, der sikkert også var ganske farlige at opholde sig i. Portugals lovgivning er åbenbart ikke så striks på det område; i København ville en bygning aldrig få lov til at forfalde så meget, men jeg synes faktisk, at det i de fleste tilfælde var ret charmerende. Jeg tænkte straks på min søster og vores fascination af alt det forladte (vores bedste tur var til dette spøgelseshus), men i Porto turde jeg trods alt ikke vove mig indenfor nogen steder - det meste var også låst af.

Samtidig var der nedrivning- og genopbygningsarbejde i gang overalt i byen - jeg er især vild med det sidste billede, der viser resterne af både et badeværelse og måske et køkken. Porto har i år fået en turismepris for bedste europæiske destination, men jeg ved selvfølgelig ikke om det har noget med den gennemgribende restaurering at gøre. Jeg fik også kæmpe optur over endelig at se en kran blive bygget (måske er 'kæmpe optur' en mild overdrivelse, men jeg blev meget glad) - de dukker altid bare op uden man opdager det, men nu har jeg langt om længe set en in the making

2 kommentarer:

  1. hvor er du heldig, at have set en kran blive bygget! jeg er misundelig. er vild med kraner, sådan, pænt meget.

    SvarSlet
  2. I KNOW! Det er jeg også. Kraner er noget af det fedeste i verden. Simon siger altid, at jeg burde blive kranfører. Skulle sige fra min søster, at hendes venindes far ejer den største kran på Århus Havn. Vildt nok.

    SvarSlet