onsdag den 11. juni 2014

good ones can make me smile

I går aftes vendte jeg tilbage til København efter en helt fantastisk uge i Porto, der er en vidunderligt smuk og hyggelig by. Vejret artede sig, de store regnskyl udeblev, og det var mest om formiddagen at himlen var grå. Godt nok er der normalt omkring tredive grader i byen på denne tid af året, men de mere humane nogle-og-tyve grader gjorde det til en noget sjovere oplevelse at trave hele byen rundt. De smukke mønstrede kakler prydede husvæggene overalt, og i de stejle gader gemte sig bunkevis af fine forretninger og lækre restauranter. Mit kamera var på overarbejde, og resultatet er så overvældende, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal starte og slutte, men her er lidt billeder fra vores første hele dag i Porto. 

Vi gik en lang tur langs floden Douro ud til Atlanterhavet og tilbage til bymidten op og ned af stejle og smalle gader, hvor vi blev lokket af et skilt med lovning på tapas og gårdhave. Restauranten var en del af et guesthouse, hvor jeg allerede har bestemt, at jeg gerne vil bo hvis vi skal til Porto igen. Vores eget hotel var nemlig helt formidabelt dårligt; stenhård, smal seng med dobbelttæppe, papirstynde vægge, ingen udsigt, intet pres på vandet - og så kunne døren til vores værelse da heller ikke lige låses de to første dage. Til gengæld boede vi lige midt i den gamle by, og så kostede det ingenting - og så meget var vi der jo heller ikke. Nå, men tapas og hvidvin var lige, hvad vi havde brug for efter den lange gåtur, og udsigten over byen var også ganske spektakulær.

På vej hjem besøgte vi en guitarbutik, hvor min kæreste fik en lang snak med indehaveren og manden bag de enormt flotte tolvstrengede portugisiske guitarer, der hang på væggen. Han inviterede os til at kigge forbi en boghandel samme aften, hvor ham og nogle venner mødes en gang om måneden og spiller lidt. Det tilbud benyttede vi os af, selvom jeg var lidt beklemt ved at skulle gå op af en smal trappe og ind i et baglokale, hvor de fleste tydeligvis kendte hinanden og var tredive år ældre end mig. Men folk var så søde; vi fik serveret det første af mange glas portvin på ferien, og det var i det hele taget den perfekte måde at sparke ugen igang på. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar