torsdag den 19. juni 2014

how's about cooking somethin' up with me

Maden i Porto rangerede fra det virkeligt slemme til det decideret fremragende; vegetarretter var en saga blot, og anretninger med hele fisk var overalt i gadebilledet. Min kæreste og jeg spiser slet ikke så mange havdyr som vi burde - og egentlig gerne vil -  så vi havde aftalt at spise fisk mindst én gang, når vi nu besøgte en by helt ude ved Atlanterhavet. Til formålet valgte vi en fin lille restaurant med en moderne indretning i grove materialer, træskærebrætter på væggene og en bar bygget af rå brædder - og med den allerfineste menu-tavle. Med skælvende stemme bestilte jeg en ret klassisk, portugisisk ret med torsk, kartofler og løg, og min glæde ville ingen ende tage, da der ikke kom en hel fisk ind med klamme øjne og tusind ben, men derimod en superlækker anretning med det lækreste fisk - og en omgang lige så lækre grove chips som tilbehør.

Min kæreste havde også bestilt torsk, men anrettet efter en opskrift fra 1926, hvor torsken blev stegt i mælk og puttet i ovnen med kartofler og æg, og det var også en utroligt velsmagende ret. Vi drak hvidvin til (jeg er blevet god til ikke at bestille en cola, når jeg er ‘rigtigt’ ude) og sluttede af med turens bedste glas portvin, som vi senere fandt ud af var den absolut billigste. Oh well, det kunne vores smagsløg altså godt lide, og der røg to flasker med hjem i kufferten.
Og så var der tapas-anretningerne. Jeg har allerede vist én overdrevet lækker tallerken, men vi kunne ikke holde os i skindet og smovsede ost og kød to gange mere i løbet af ugen. Første gang var dog klart bedst - her handlede det lidt mere om kvalitet end kvantitet - men tredje gang (billedet) var nu heller ikke at kimse af, og dén omgang vandt også et par ekstra point på udsigten til floden og de smukke tjenere. Anden runde var en forglemmelig omgang, hvor vi fik serveret én halvklam, kæmpestor ost skåret i stykker samt tre stykker tørt skinke, men man kan ikke være lige heldig hver gang. Vi fik ikke spist mere fisk i Porto end det afbildede, og jeg glemte desværre også at købe nogle spændende dåser med hjem; dåsefisk er jeg ellers meget begejstret for, og her var der en hel forretning dedikeret til dem! (Lige sardinerne ville jeg dog nok springe over...)
 Og så til det mindre gode... På billedet er en af Portos signaturretter - en såkaldt ‘francesinha’, der er ikke mindre end FEM slags forskelligt kød lagt mellem toastbrød, pakket ind i sindssygt meget ost med et spejlæg på toppen og lagt i ‘special sauce’. Min kæreste var enormt sulten efter flyveturen derned, så det første vi overhovedet gjorde var at besøge dineren over for vores hotel og bestille sådan en fætter. Til ham, altså, jeg nøjedes med en bid af hans og en omgang fritter. Den smagte nok lidt som den lyder, og måske kunne den også smage bedre, hvis man valgte en lidt dyrere restaurant (de havde dem overalt), men fem slags kød er altså fire slags for meget, uanset om det så er noget fint kvalitetskød.
I det hele taget var der bare enormt meget kød over det hele. I de mange små caféer og fast-food steder var salat ren utopi, og ikke engang den ellers fint udseende McDonalds havde samme udvalg af ‘sunde’ retter som herhjemme. Mit eneste kritikpunkt af festivalen var også udvalget af mad, der ikke var hverken varieret eller inspirerende - første bod var burgere (kun kød og brød), anden bod var hotdogs (kun kød og brød), tredje bod bød på en portugisisk ret med kød stegt i noget krydderi og puttet i en bolle (kun kød og brød) - og sådan fortsatte det i samtlige femten-seksten madboder. Kun ét sted kunne man få en vegetarsandwich, der havde ligget filmindpakket i timevis, hvilket ikke rigtigt gjorde noget godt for de to(!) ingredienser spinat og rødløg... Der vil jeg gerne give mig og ønske mere Northside-agtige boder næste gang.

Mad er selvfølgelig også, hvad man gør det til, og havde vi haft et større madbudget og spist på nogle dyre restauranter, havde den samlede oplevelse nok været anderledes, og det meste af maden var jo også rigtig lækkert. Det overraskede mig bare lidt, at alle småmåltiderne langt hen af vejen var bedre i et land som Polen sidste år - der kunne man i det mindste få en vegetar-zapiekanka.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud - det må være så spændende at gå ombord i et helt ukendt køkken. Jeg prøvede det lidt i Tyrkiet for to år siden med min kæreste, og det var altså skægt.
    Men ja, pt. er jo jo ikke synderligt berejst, da vi altid har holdt ferier her i landet, med vores familie. Så hver gang jeg læser om folks rejser via blogs, bliver jeg helt fortryllet af alt det spændende :D Må udvide repertoiret når jeg kommer til penge - mig og Kit skal hvertfald på tur til efteråret.

    Generelt elsker jeg dine rejseindlæg, de er så fyldestgørende, at man jo nærmest selv er med :D

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tusind tak for din kommentar, Anne! Det er nemlig meget spændende med fremmed mad, og jeg prøver tit at være modig med skiftende succes. :) Især Den Dominikanske Republik havde en hel anden madkultur med andre frugter og grøntsager, og det var så spændende. Næste gang tror jeg turen går til Marokko - der må også være noget godt mad.

    Og tak! Nogle gange er de måske grænsende til at være FOR fyldestgørende, men jeg kan simpelthen ikke holde kameraet i ro, når jeg ser noget pænt. :)

    SvarSlet