søndag den 15. juni 2014

made for the horizon

Flere fine facader og flotte tagrygge fra Porto, som altså virkelig har taget mig med storm. Især det livlige område Ribeira nede ved floden på andet billede var en ren farveeksplosion, men overalt i byen var der smukke bygninger, og jeg fik helt ondt i nakken af at kigge op det meste af tiden. Ved nogle særligt fine kakler øjnede jeg muligheden for et nyt facebook-profilbillede, så her er et af de få billeder, der blev taget af mig på turen. Min kæreste er ikke den ivrigste fotograf, hvilket jeg måske overkompenserer en smule for. 

I morgen starter en travl uge, hvor jeg skal arbejde de første tre dage. I morgen byder også på et møde med Lærke, der har været alt for længe undervejs (mødet altså), og tirsdag skal min kæreste spille med Bird Seance til Trinitatis Natkirke - og inden da byder aftenen på middag i Huset med Christina og Simone. På torsdag tager jeg nogle dage hjem til min far og søster, for jeg trænger allerede til lidt ferie igen. Jeg glæder mig til det hele!

4 kommentarer:

  1. Fine billeder og fine dig (:

    - Kit

    SvarSlet
  2. Wauw nogle smukke billeder du har fået taget Tine!
    Tror også du har fundet dit nye profilbillede til din blog ;-)
    Siger det gerne igen, det er helt vildt godt billedet af dig!
    Håber at det går godt.

    SvarSlet
  3. Kit, tusind tak!
    Sine, igen, tusind tak! Og ja, det kan godt være det også skal være bloggens nye billede. Kan bare godt lide, at man ikke lige med det samme kan gennemskue hvem jeg er. ;)
    Rannvá, den var jeg også helt vild med! Den var kæmpestor, og 'udsmykning' i en rundkørsel ved havnen - jeg tror, det er et fiskenet. :)

    SvarSlet