onsdag den 18. juni 2014

soft silly music is meaningful magical

John Grant
The National
!!!
Primavera Sound i Porto var en lille perlerække af gode koncerter, selvom jeg savnede et par enkelte navne fra storesøsterfestivalen i Barcelona. Det mere beskedne program gjorde det dog muligt at udforske nogle af de kunstnere, jeg var lidt nysgerrig på - jeg fik hørt lidt af de seje tøser Sky Ferreria og St. Vincent på den konto, og det var to virkeligt gode optrædener. Jeg havde først mit kamera med om lørdagen, hvorfor der blandt andet ikke er billeder fra fine Midlake eller den fantastiske Godspeed You! Black Emperor-koncert torsdag aften. Sidstnævnte var næsten samme koncert som på OFF-festivalen sidste år, men her fungerede det bare endnu bedre - på den noget mindre All Tomorrow's Parties-scene, der hurtigt blev min favorit.

Lørdag aften var helt klart den bedste koncertdag. Først så vi lidt af Lee Ranaldo And The Dust, inden vi fortsatte til den allermest fantastiske, ud-af-kroppen-agtige oplevelse med Neutral Milk Hotel, som må få sit eget indlæg. John Grant fik os ned på jorden igen med en virkelig behagelig koncert og festivalens flotteste lysshow. Jeg var ret glad for The Czars, som han var frontmand for, og hans solooptræden skuffede bestemt heller ikke. Inden Danmarks husorkester The National købte vi slik (genialt), men jeg har altså aldrig rigtigt lært at holde af dem, og det var bare lidt... kedeligt. I stedet gik vi hen til All Tomorrow's Parties-scenen, der bød på en funky soulfest med Charles 'The Screamer' Bradley. Egentlig er der ikke noget, jeg hader mere end funk (funky jazz, måske), men det havde nu sin charme at opleve det live en lørdag aften i Portugal.

Vi blev ved samme scene og så de efterhånden gamle drenge i Slint spille en fin, men liiiidt kedelig koncert. Der skulle mere til at holde mig vågen en lørdag nat lidt i halv et, så jeg tog mig lige en lur på vores fine tæppe. Kunne næsten ikke overskue !!! halv to, men da Nic Offer først gjorde sin entre på den største scene og begyndte at danse, vågnede jeg helt op igen og skyndte mig ned foran. Jeg endte med at stå næsten forrest helt ude i siden, og bandets sindssyge energi og spilleglæde gjorde det til lige præcis den fest, alle havde håbet på og trængte til. Det er tredje gang jeg ser dem, og selvom deres materiale er blevet lidt dårligere gennem årene, er koncerterne kun blevet bedre. Det var en perfekt afslutning på en rigtig god festival.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar