torsdag den 12. juni 2014

you know that one of us is gifted

På vores gåtur langs Douro-floden på Porto-feriens første hele dag mødte vi en måge, der overhovedet ikke var interesseret i at dele sin fisk. Vi besøgte også et portvinsmuseum, men mødet med mågen var klart mere spændende, desværre. Længere ude mod havet blev det straks sjovere - her lå den fineste minigolf-park, hvor min kæreste endte som sejrsherre efter en hæsblæsende intens og lige kamp. Jeg måtte se mig slået, efter han lavede TO hole-in-ones - og efter jeg ikke kunne få den åndssvage bold til at trille opad på en af banerne. Suk. 
Efter tapas-eventyret gik vi videre mod Virtudes-parken, hvor der blev udleveret armbånd til Primavera Sound-festivalen, den egentlig årsag til vores besøg i byen. Festivalen startede først rigtigt dagen efter i den anden ende af byen, men onsdag aften bød også på et par koncerter midt i byen, samt et imponerende fyrværkerishow. Sidstnævnte måtte vi dog nøjes med at opleve inde fra den boghandel, hvor vi var til vores egen lille koncert, men inden da havde vi hørt en halv koncert i parken, drukket et par fadøl og (endnu engang) nydt udsigten over byens tage. 

2 kommentarer:

  1. hvor lyder det bare som en helt fantastisk ferie!

    SvarSlet
  2. Tak Sine, det var det virkelig også!

    SvarSlet