onsdag den 23. juli 2014

I keep taking everything as a sign

På en særligt varm eftermiddag i Garmisch-Partenkirchen tog vi på udflugt i den kølige Partnachklamm; en slugt mellem to bjerge ligesom Seisenbergklamm fra vores Østrigstur forrige år. Vandet brusede voldsomt og truende, og stien førte os langs floden gennem mørke tunneller i bjerget på glatte trappetrin. Det er helt vanvittigt at tænke på, at mænd for hundrede år siden risikerede deres liv ved at  transportere træ ned af den vilde flod - billederne viser det ikke rigtigt, men der var godt nok knald på. 
Bagved slugten var floden straks mere rolig og viste sig fra sin allersmukkeste side. Ligesom i Østrigs Seisenbergklamm var flodbredden fyldt med de stenkonstruktioner, som kun minder mig om The Blair Witch Project. Den film tror i øvrigt jeg snart jeg skal se igen, selvom en lille del af mig dør af skræk hver gang. Min søster og jeg lavede også et lille tårn - eller hun byggede, mens jeg fotograferede - og nu står der et minde om os i det allersydligste Tyskland, hvilket betyder, at heksen ikke kommer efter os.  
Parkeringspladsen ved Partnachklamm lå faktisk en lille halv times gåtur fra indgangen, men det var ikke en kedelig tur, for den førte os forbi det famøse skihop, som er hovedattraktionen på tv-skærme verden over første januar. Med temperaturer på over tredive grader er det svært at forestille sig området helt dækket af sne, og jeg er generelt meget mere til at bade i skovsøer end at stå på ski, så juli måned var for mig det helt rigtige rejsetidspunkt. Nu skal jeg med Nanna ned til Amager Strandpark og bade videre, for sommeren er heldigvis slet ikke slut endnu.    

2 kommentarer:

  1. Skal vi ikke s BWP sammen næste gang?

    SvarSlet
  2. Gerne! Jeg kan tage den med hjem til far næste gang.

    SvarSlet