fredag den 26. september 2014

I've been on the beats since yesterday

Nu har vi været godt et døgn i Istanbul, og det er virkelig skønt. Her er det bedste og værste ved de første 24 timers tid.

Hvor var det bare fedt, da...
...vi først ankom til byen og for alvor forstod dens enorme størrelse. Tog en taxa til hotellet, og chaufføren måtte flere gange holde ind og spørge om vej, selvom vi bor ret centralt. Vores gade er lille og uanseelig, og GPS er ikke eksisterende i de tyrkiske taxaer.
...vi så vores hotelværelse. Det kan godt være, at 'balkonen' ikke er den rette betegnelse for den skraldeplads vi har uden for vinduet, men ellers er alt lige i skabet, og betjeningen virkelig sød. 
...vi opdagede, at hotellet ligger i det allerhyggeligste kvarter, side om side med vandpibecaféer, restauranter og små, fine butikker.
...vi vandrede formålsløst rundt efter at have stillet vores bagage, og tilfældigt kom forbi en restaurant, vi var blevet anbefalet hjemmefra. Den var ganske anonymt udseende fra gadesiden, men gemte på et baglokale med den vildeste udsigt over byen, som billedet måske antyder. Vi blev hængende til en cocktail og så solen gå ned. 
...der i dag blev kaldet til bøn fra de forskellige minareter. Det lyder simpelthen så smukt - især når man ikke kan forstå hvad de siger. Vi stod lige mellem to moskéer, da fredagsbønnen skulle til at begynde, og der blev altså battlet lidt i lovprisning.
...det gik op for mig, at jeg slet ikke blev negativt påvirket af de ekstremt mange mennesker, der er overalt i byen. Folk er meget mere venlige end i København, og meget bedre til at se sig for, når de går rundt.
...de første to tyrkere jeg snakkede med begge roste min piercing. Nogle gange glemmer jeg ærlig talt, at jeg har den, og det sidste års tid har jeg ikke skænket den en tanke. Har dog lidt en mistanke om, at den betyder et eller andet hernede - måske er jeg bragende homoseksuel.
...vi i eftermiddags gik rundt i bagende sol og slet ikke kunne mærke, at det er efterår.  

Knap så fedt var det, da...
...der var en mand, der besvimede på sædet foran os i flyet. Hans kone kunne pludseligt ikke få liv i ham, og hans øjne kiggede på ingenting og lignede min mors, da hun var død. Måske et heavy emne at berøre flygtigt i en top og bund-liste, men der skete jo altså ingenting, han vågnede efter et (meget langt) minuts tid, og jeg var helt klart den, der blev mest påvirket af situationen. 
 ...den hårtørrer, som jeg via mailkorrespondance havde sikret mig var på hotelværelset, kortsluttede efter ti sekunders føntørring med en kæmpe stikflamme. Hej hej, flot hår på feriebilleder. Sød betjening kunne ikke hjælpe med et andet værelse, men prøver at fikse en ny hårtørrer til i morgen.
...jeg vred om på foden som noget af det allerførste i går, fordi jeg havde for travlt med at glo på mennesker. Ikke supersmart, når vi nu havde tænkt os at vandre byen rundt. Det gik nu fint i dag alligevel, men foden er lidt øm her til aften.
...det begyndte at regne - meget - for en time siden. Det var jo solenergi jeg havde brug for, ikke efterårstristesse! Heldigvis er vandpibecaféerne overdækkede...
...jeg fik feriemave. 'Nuff said. Men skrid lige, ikke? Satser på, at det er væk i morgen, når vi skal besøge både Topkapi-palads og Basilica-cisterne. De offentlige toiletter er de fleste steder bogstaveligt talt et hul i jorden.    

2 kommentarer:

  1. Krydser fingre for den ømme fod er i bedring, ellers må du bedøve den med endnu en cocktail ;) Lyder til at I hovedsagligt har fået en dejlig start på ferien - nyd det!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Tusind tak, Anne! Foden kom sig hurtigt - og ellers hjalp det lidt, når jeg blev fodret med enten øl, vandpibe eller turkish delight.

    SvarSlet