lørdag den 13. september 2014

my blood turns blue when you're not with me

Det har været nogle lange dage på arbejdet med optælling og en stadigt tiltagende mængde af varer, der skal være klar til julehandlen. Jeg var ved at kaste op da jeg så, at vi allerede har sat julefilmene frem - men de sælger helt sindssygt, og det er meget rart ikke at skulle rende ned på vores lager i kælderen flere gange om dagen, fordi endnu en lille purk VIL se Pyrus midt i september. Det har også været nogle dage med... udfordrende kunder, så denne forlængede weekend kom som sendt fra himlen, selvom min aftenaftale med Nanna i onsdags også gjorde virkelig godt. 

I går brugte min kæreste og jeg næsten hele dagen på at gøre rent. Vi har en fair fordeling herhjemme - han tager køkken, gang og bad, mens jeg tager stue, soveværelse og det lille ekstraværelse, og i går havde jeg helt sikkert trukket det længste strå. Han knoklede og asede og skrubbede, mens jeg noget mere ubesværet tørrede støv af og bankede sofapuderne. En lille lur fik jeg endda også presset ind, og da jeg vågnede, var det til et rent køkken og pizza til aftensmad - ikke dårligt. (Køkkenet skal naturligvis ikke bruges nu, hvor det er skinnende rent - det er vel ikke så svært at forstå... Spidskålssalaten er fra først på ugen, og lavet i et kaos af fedtlag og støv på gulvet, men ikke mindre lækker af den grund.) Derefter hoppede jeg først i bad og så i en kjole, og så tog vi mod Vesterbro, hvor Chad VanGaalen spillede på en næsten udsolgt Ideal Bar. For tre år siden spillede han i Lille Vega, men denne gang var han desværre blevet nedgraderet lidt, hvilket betød mange mennesker på meget mindre plads.

Jeg havde egentlig haft en god dag, men jeg kunne slet ikke overskue alle de mennesker, og de første tyve minutter på en proppet Ideal Bar gik med at bekæmpe en trang til bare at stikke af igen. Nogle gange hjælper det lidt, hvis jeg drikker mig fuld, men det kunne jeg heller ikke overskue. Da opvarmningsbandet gik af, skulle halvdelen af publikum ud og ryge, hvilket efterlod en perfekt plads til mig langs væggen lige ved scenen, så jeg kunne heldigvis sagtens nyde den koncert, jeg var kommet for. Han er så dygtig og god og sjov, den fine Chad, og knuden i min mave opløste sig igen, hvilket lykkeligvis er den normale udvikling sådan en aften. Der var dog ikke overskud til flere proppede barer og fulde mennesker efter koncerten, så jeg sendte min kæreste og Rannvá videre i byen, mens jeg selv tog metroen hjem til Jimmy og et afsnit af 'Les Revenants'. 

I dag skulle solen have skinnet, og jeg havde planlagt en udflugt til Klampenborg. Men lige nu øser det ned udenfor, og min kæreste ligger og halvsover under et tæppe på sofaen, så det bliver nok bare en indedag i dag. Han nåede ikke at gøre køleskabet rent eller afrime fryseren i går, men jeg tror lige jeg venter lidt med at gøre ham opmærksom på, at han lovede at gøre det i dag. I stedet vil jeg putte mig ned til ham og se resten af et stenet dyreprogram på DR2. 

2 kommentarer:

  1. Åh, elsker at jeg ikke er den eneste der er under 45, som værdsætter dyner og dyreprogrammer kombinationen B-)

    - Anne

    SvarSlet
  2. Anne, dyne + dyreprogrammer er den allerbedste kombination! Har også praktiseret den lidt i dag, faktisk. :)

    SvarSlet