onsdag den 8. oktober 2014

I only want to be the centre of your attention

Der er katte overalt i Istanbul. OVERALT. Lige da vi ankom, blev jeg lidt nedtrykt over antallet af herreløse katte, men efter et par dage i byen synes jeg faktisk, at både katte og mennesker får det bedste ud af en nederen situation. De fleste katte hørte trods alt til et sted, og dem der ikke gjorde, blev som oftest ikke smidt væk, hvis de havde fundet nogle gamle blade at ligge på. Flere steder bliver de også fodret af de lokale, og der var kun et par af kattene der var alarmerende tynde - og kun en enkelt med et sår. Det gør kattedamen her rigtig glad! Og så er katte altså bare så afsindigt seje - hvor blæret er det ikke at ligge midt på en café og sove dybt og trygt, helt uden at ænse alle de mennesker, der pibler forbi lige ved siden af. 
En meget smuk port gemt lidt af vejen på den største gågade, Istiklal, ledte os ind til Kattenes Paradis. I virkeligheden var det en begravelsesplads for nogen, som jeg ikke liiiige fik navnet på eller historien om, men nu er det yndlings-hang-out-area for mindst tyve katte. De så alle sammen ud til at have det ganske fint, og de eneste der generede dem, var de  især kvindelige turister (mig selv inkluderet), der overfotograferede dem hver gang vi kom forbi.

I aften er det min egen lille kattemand Jimmy, der skal overdynges med snacks, opmærksomhed og leg, for de sidste par dage har jeg ikke været ret meget hjemme. I går var jeg inviteret på tårefremkaldende stærk og lækker chili con carne samt Twin Peaks-hygge hos en af mine allerbedste kollegaer sammen med seks-syv andre fra arbejdet, og det blev lidt sent, inden jeg kom hjem. Nogle gange har jeg været lidt træt af mig selv, fordi jeg ikke har fundet et relevant studiejob i stedet for at blive i det velkendte og trygge, men så kommer jeg til at tænke på alle de gode mennesker, jeg har mødt på mit arbejde igennem de sidste mange år. Den første november er det faktisk ni år siden jeg startede som juleassistance derinde; en genert, tyveårig jyde, der lige var ankommet med firetoget, og som på grund af arbejdet fik den allerbedste omgangskreds, nogle af mine bedste venner overhovedet og - efter et par år - også min kæreste. Bevares, der har da også været et par brodne kar hist og her, men generelt er min chef ret god til at spotte musikinteresserede unge mennesker, der passer godt ind på holdet.   

2 kommentarer:

  1. 'Et par brodne kar hist og her';)

    Jeg er også helt vild med alle kattene i Tyrkiet og blev meget hurtigt hende den sære kattepige i mit rejseselskab, fordi jeg snakkede med alle kattene og tog dem op, der ville op. Men de er bare så søøøøøde:)

    Håber I hyggede i går. Det blev et no-go herfra, desværre.

    SvarSlet
  2. Jeg måtte ikke snakke ret meget med kattene for Simon. :( Det var for min egen skyld, sagde han, for mit hjerte ville briste, hvis én af de små stakler begyndte at følge efter os. Det har han helt ret i. Men the cuteness!

    Det var virkelig hyggeligt. Og virkelig, virkelig god mad. Du må med næste gang.

    SvarSlet