søndag den 12. oktober 2014

I wish I could save her in some sort of time machine

Jeg tænker ret meget på min mor for tiden. I perioder kommer det bare helt af sig selv, og selvom hun altid fylder meget i min bevidsthed, fylder hun endnu mere i disse uger. Det handler nok om, at det er blevet efterår igen, og at oktober og november for to år siden var så forfærdelige og fyldt med sygdom, tårer og min mor, der så hurtigt forsvandt. Jeg har lyst til at skrige over, at der allerede er gået to år, for sådan føles det bare overhovedet ikke, og jeg bliver lidt panisk over at tiden - og min mor - forsvinder mellem hænderne på mig. Og i øjeblikket er det kun alt det dårlige, der popper op i min bevidsthed; sygehuset, da lægen overbragte den totalt uforståelige besked, min mor, der har det skidt i en hospitalsseng på en alt for lille, overfyldt stue, hvor jeg ikke kan gå nogen steder hen med min sorg, og hvor absurd det var at bo næsten to uger på en palliativ afdeling og bare vente på, at min mor skulle dø. Jeg er træt af, at det er de sidste ti uger i min mors liv, der får lov til at fylde mest, når der nu er så mange andre vidunderlige, trygge og gode uger at tage af. Dem kan jeg heldigvis godt tænke på normalt, men i øjeblikket er det ret tit forgæves, når jeg prøver at fremmane alt det gode, og jeg finder mig selv rode desperat rundt i minder fra juleaftener og fødselsdage, uden helt at kunne bryde overfladen og finde det jeg søger. Det hjælper lidt at kigge på gamle billeder; jeg får stadig en knude i maven og tårer i øjnene, men det er bedre at savne hende dybt og inderligt end konstant at blive konfronteret med måden hun forlod os på. 

Selvfølgelig har jeg det bedre, end lige da hun var død. Jeg har det også bedre end sidste år på denne tid, sådan helt generelt. Men det er to skridt frem og ét tilbage, og jeg ville altså ønske at jeg selv kunne vælge, hvilke minder om min mor der skal være mest dominerende i min bevidsthed. Det er generende for mig, at mindet om hendes allersidste åndedræt pludselig og uden varsel popper op i mine tanker, når jeg hellere bare vil tænke på hende værende glad, levende og min mor. Jeg savner hende så meget.  

4 kommentarer:

  1. Jeg fik også lige tårer i øjnene. Hun var så rar din mor. KRAM <3<3<3

    SvarSlet
  2. Jeg ringer snart, når vi er hjemme fra efterårsferie. Har tusindvis af vidunderlige minder og jeg gerne hjælper dig med at holde styr på og dele. Din mor var et helt fantastisk menneske. Jeg savner hende ofte. Tusindvis af knus losepottemuld

    SvarSlet
  3. Ih, tak skal I have. Det går heldigvis meget bedre nu, men af og til er det hele bare lidt træls. Jeg glæder mig til at dele minder, søde Louise.

    SvarSlet