onsdag den 29. oktober 2014

september nights when the dusk calls us outside

September er forlængst gået, og lige om lidt er også oktober væk, men nu har jeg i to år glemt at bruge overskriften i den rigtige måned, og jeg gider ikke glo på den i mit overskrifts-dokument et år mere. (Ja, sådan et har jeg nemlig - jeg kan ikke spontant finde på rammende sangtekster, hver gang jeg skriver et indlæg...) Desuden er billedet fra noget september-tusmørke i Istanbul, så helt off er det vel ikke. Efter skiftet til vintertid er tusmørke nu et begreb, der er ikke-eksisterende i min hverdag, da der nærmest er nat udenfor når jeg endelig har fri. Til gengæld er der lyst om morgenen lidt endnu, og det gør min dag uendeligt meget bedre. I sidste uge arbejdede jeg seks dage; mødte en time tidligere og skulle op halv syv hver dag (det er MEGET tidligt for mig), og jeg var i en zombie-lignende tilstand, når jeg væltede ud af sengen om morgenen. Om natten, var det jo faktisk. 

På fredag sender jeg min kæreste på tour ned gennem Europa i hele tre uger, og jeg kan næsten ikke overskue at skulle undvære ham så længe. I morgen skal han spille koncert på Nørrebro, så vi har kun i aften tilbage til rigtig at hygge på sofaen, spise slik og synge selvopfundne sange til Jimmy. Og det er lige præcis det, vi har tænkt os at gøre nu.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar