onsdag den 1. oktober 2014

that's not a fault of mine these days

Fredag var vores første hele dag i Istanbul, og efter en hurtig morgenmad drog vi mod Sultanahmet sammen med alle de andre turister. Første stop var Grand Bazaar; et imponerende stort og gammelt bygningsværk fyldt med boder af alle slags. Der var slet ikke så proppet med mennesker som jeg havde frygtet (det kom først senere), og sælgerne var ikke specielt aggressive. Nu var vi altså heller ikke ret interesserede i de fleste af deres varer; tæpper, læder, tasker, silke og souvenirs, så vi brugte mest tiden på at gå rundt, kigge op på det smukke loft, fare vild og drikke kaffe og en cola i solen på en lille café i en af baggårdene i selskab med nogle af Istanbuls mange, mange katte.
Tanken om at kigge på slik, kage og krydderier lokkede os snart væk fra tøj og ragelse, og vi fulgte menneskestrømmen på helt små, propfyldte gader mod Spice Bazaar. Det føltes som en lille sejr at jeg relativt nemt kunne opholde mig midt blandt så mange mennesker, og det fejrede vi med fem slags kage købt nede ved Galata-broen. Inden da havde vi på markedet købt de mest turist-agtige ting, man overhovedet kan forestille sig; krydderier, turkish delight og tahin, der sikkert var til overpris, men stadig rørende billigt. Vi gik hele vejen hjem af de stejle bakker, og på en lille sidegade fandt vi otte-ti butikker med musikinstrumenter, så min kæreste var lidt i himlen. Eftermiddagen krævede en lille middagslur på hotellet og et hvil for vores trætte fødder, så vi om aftenen var  klar til at gå ud igen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar