lørdag den 4. oktober 2014

they laugh in a language I don't understand

For præcis en uge siden var det store-sightseeing-dag i Istanbul for min kæreste og jeg, men desværre også den dag det regnede allermest. Vi havde ikke fået de fancy regnslag med den dag, og de billige paraplyer fra H&M var bare slet, slet ikke nok. Jeg var gennemblødt efter fem minutter i køen (som man kan skimte på første billede) til Topkapi-paladset, og jeg havde kun lyst til at tage tilbage til hotellet og spise turkish delight. Men vi sneglede os tappert og langsomt frem til  billetkontoret, der viste sig bare at være en sikkerhedskontrol for folk, der allerede havde købt billet i en endnu længere kø et andet sted. Og så gav vi op. FLOT palads. Udefra. I stedet fandt vi et hyggeligt lille sted hvor vi indpakket i bløde tæpper spiste frokost og drak varm the.
Ved Basilica-cisternen var køen noget mere barmhjertig - heldigvis, for det var en af de ting, jeg virkelig gerne ville se. Under jorden slap vi også for regnen og gik rundt på gangbroer blandt smukke søjler i det, der i 500-tallet var en ekstra vandforsyning i Istanbul. Der var meget stemningsfuldt og flot, og de to Medusa-hoveder i det ene hjørne var ret mystiske. Det ene vender på hovedet, og det anden ligger på siden, og der er ikke rigtig nogen, der ved hvorfor. Man mener, at hovederne blev taget fra endnu ældre bygningsværker og bare brugt som søjlefundament uden hensynstagen til motiv, men det er da helt skørt, at man ikke lige vendte dem rigtigt når man nu var i gang. 
Da vi kom op fra mørket var det faktisk holdt op med at regne, og vi nød et par timers tilfældig slentren rundt, hvor vi først så den mægtige Aya Sofya-moské og dernæst den smukke Blå Moské. Begge beundrede vi udefra (og jeg vil ikke kede jer med halvdårlige snapshots taget i gråvejr, for det vil ikke yde bygningerne retfærdighed), for køerne begge steder var absurd lange. Jeg gider ikke besøge Istanbul for at stå i kø i to gange tre timer, og udefra var moskéerne stadigvæk vidunderligt smukke. Ved Aya Sofya opdagede vi tilfældigt sultanernes gravkamre, der var gratis at besøge og vildt imponerende. Jeg blev ret glad for udsmykningen i moskéer og gravkamre, der er flotte på en helt anden måde end Europas også smukke kirker med guder og helgener. Bagefter besøgte vi en anden, næsten mennesketom moské, som vi havde set fra en balkon med udsigt over vandet, og det var ret interessant at opleve en 'rigtig' en af slagsen. Efter at have travet rundt i timevis, tog vi sporvognen hjem og ladede op til en virkelig god aften ude, hvor vi drak raki og så tyrkisk folkemusik spillet af to unge fyre på en bar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar