lørdag den 1. november 2014

the sky was blue beyond compare

Nu er det en måned siden vores lille sviptur til Istanbul, og det er en måned, der har været meget bedre end jeg turde håbe på. Rejsen markerede ubevidst også sommerens slutning, og jeg var afklaret med, at de næste måneder ville blive fyldt med arbejde, mørke og udfladning i sofaen, men oktober har tværtimod budt på en stigning i gode venneaftaler, samvær med familien og lange gåture i dagslyset. 

Jeg har blandt andet set min gamle efterskoleveninde for første gang i ti år - dengang var vi ret uadskillelige, omend også ret forskellige, og hun var et klart lyspunkt i en ellers ikke fantastisk efterskoletid. Vi var stræberne, der også var venner med lærerne (der altså var nogle enormt søde mennesker i tyverne, der godt kunne lide musik og friluftsliv), men hvor min videre skolegang har været lidt sporadisk og halvhjertet, var min veninde anderledes målrettet og er i dag læge. Læge! Det var med til at gøre mig lidt nervøs før vores møde, for selvom jeg jo faktisk er ret tilfreds med mit liv, så er jeg måske ikke helt der, hvor mit sekstenårige jeg troede jeg ville være som næsten tredive-årig. Men det betød selvfølgelig ingenting da vi mødtes - jeg er stadig et helt og værdifuldt menneske, selvom jeg ikke har taget en kandidatuddannelse, og min veninde er stadig lige så sympatisk og sjov som dengang. Vi havde en virkelig hyggelig eftermiddag, hvor vi 'lige' fik vendt de sidste ti års tid, og det var ikke spor svært at snakke sammen igen. Der var heller ikke noget dramatisk 'brud' dengang- vi boede bare lidt for langt fra hinanden og fik nye udfordringer og venner i gymnasiet, men nu er hun flyttet til København, og jeg vil meget gerne se hende igen. 

Den sidste tid har også budt på flere hjemmedates med min kæreste, som jeg sendte på tour i går morges. Vi har begge arbejdet meget, men så har vi gjort lidt ekstra ud af aftenerne med hjemmebragt sushi, Risk-spil med Jimmy (der ville være sjovere, hvis man var tre mennesker; Jimmy er en meget passiv deltager) og Walking Dead-gys, og i torsdags så jeg ham spille koncert på Nørrebro. I går tog jeg S-toget til Herlev og besøgte Sine, der er flyttet ind på et værelse hos en sød pige og tre nuttede marsvin. Vi gik en lang tur i byen og fik snakket om alt det, der er sket de sidste par måneder, og det var som altid virkelig hyggeligt. Bagefter gik turen ind på arbejdet til et par afskedsøl med min yndlingslagermakker, der havde sidste dag, og så hjem til Jimmy, der også var glad og selskabelig. Og det stopper ikke her; i aften skal jeg sammen med mine to gymnasiepiger og deres mænd planlægge fælles rejse til Irland til sommer, i morgen skal jeg på Zoologisk Museum med Nanna, og mandag efter arbejde er det Rannvá-tid. Heldigvis er det hele gode ting, som jeg sagtens kan overskue, og efteråret virker slet ikke så slemt i år.

2 kommentarer:

  1. yay! Endnu en titel jeg kender, og en dejlig en af slagsen! Åh elsker den linie!

    Og selvfølgelig er du er rart, godt og værdifuldt menneske trods du ikke er der hvor den 16 årige troede.
    Men du ved. Jeg er 36 og slet slet ikke der, hvor min 16 årige troede. Ok hun troede jo slet ikke rigtigt på fremtiden, men du ved.

    Du og jeg, du vi er seje og lige præcis der i livet hvor vi skal være! <3

    SvarSlet
  2. Ja, det er så god en sang!

    Tusind tak for din fine og rørende kommentar. Jeg ved jo også godt de der ting. Nogle gange bliver tingene bare sat lidt i perspektiv; men du har helt ret - vi er præcis hvor vi skal være. Vi er nemlig vildt seje!

    SvarSlet