mandag den 15. december 2014

it's a yearning that you can't ignore


Denne omgang chips til anmeldelse er en god, rodet bunke, jeg har samlet ind over det sidste halve års tid. De første er en limited edition-pose fra Lays med smag af 'french garlic baguette', og det var en lille positiv overraskelse fra en af mine yndlingsproducenter af chips. Smagen er ikke voldsomt gennemtrængende, og det er lækkert med antydningen af hvidløg. Selve chippen er lige en lille smule tykkere end deres classics (måske er det noget jeg bilder mig ind), hvilket resulterer i en god tyggeoplevelse. Overordnet set er jeg ret tilfreds med denne variant (der vist allerede er forsvundet fra hylderne igen), selvom det ikke er en pose, man fråder det hele af i ét hug. Otte ud af ti pringlesrør.    
Da jeg for snart hundrede år siden besøgte mine venner i Malmø, gik det op for mig, at Sverige er et fremragende chipseland. Jeg har tidligere brokket mig lidt over, at et land som Tyskland - landet med de tusind chokoladevarianter - ikke har et større og mere spændende udvalg i chips, men ind fra venstre kom altså Sverige med et væld af ukendte mærker og varianter. Derfor er det måske liiiidt kedeligt, at de eneste jeg har at vise er en kæmpe pose 'Sourcream & Peppar Chips', men jeg synes posen så enormt indbydende ud. (Spiste i øvrigt også en pose færdigpoppede popcorn med ostepulver. Fik ikke taget et billede, men er heller ikke helt sikker på at de kvalificerer sig til testen.) Chipsen skuffede heller ikke - dejligt store, bølgede, tykke chips med masser af smag - og en god smag, hvor peberet dominerede. Syv ud af ti pringlesrør. 
Jeg har ikke ret meget at sige om Pulled Pork-varianten fra Kims. Selve chipsen er den klassiske riflede variant, mens smagen egentlig bare er en mindre sød udgave af barbecue-varianten, som jeg ikke har anmeldt og heller ikke er specielt vild med. Smagen er også for markant til at de kan bruges som tilbehør til mad, hvilket jeg ellers er stor fan af. Måske er de gode i en skål til en fest, men det kan ikke blive til mere end fire ud af ti pringlesrør fra mig.  
Jeg er normalt ikke så meget til ketchup, og når jeg en sjælden gang spiser det, skal det helst være den fra Beauvais. Den billige ketchup holder jeg mig langt fra, selvom det oftest er den, vi har stående i køleskabet. Min kæreste mener nemlig ikke, at der er nævneværdig forskel på kvaliteten på de kendte mærker og den billige fra fakta, og på det punkt bliver vi nok aldrig enige. Det skulle dog ikke afholde mig fra at prøve Lays-varianten med smag af Heinz-ketchup, og det er jeg virkelig glad for, at jeg gjorde. Den smager af meget, er syrlig og sprød på den helt rigtige måde, og Lays kartoffelchips er generelt altid af virkelig høj kvalitet, så denne pose er faktisk endt i min indkøbskurv et par gange siden jeg først smagte på dem. Jeg synes ikke, at de specifikt smager af Heinz-ketchup, og de dufter i hvert fald mere af eddike end af ketchup, men gode er de. Ligesom testens første Lays-pose er denne variant muligvis også en limited edition-udgave, desværre, men det afholder mig ikke fra at give dem otte store pringlesrør. 
Sidste pose i denne omgang er en gave fra min veninde Simone, der også bidrog til morskaben i forrige runde af anmeldelser med en Lays-variant fra Vietnam. Denne gang har hun været et smut i Irland og hjembragt en lille pose af disse giftigt udseende 'Meanies'. Selve snacken er puffy små udformninger af de små djævle på posen, og de smager faktisk som lovet af... noget syltet. Jeg er ret vild med smagen, og den lille pose var helt perfekt i størrelsen, for de var lidt stærke. Selvom 'Meanies' ikke er en kartoffelsnack, indgår den stadig i bedømmelsen, og opnår en fin karakter på syv ud af ti pringlesrør.  

4 kommentarer:

  1. Jeg gad så godt være med i dit testpanel!

    SvarSlet
  2. Du er altid velkommen i mit testpanel! Jeg vil gerne have gæsteanmeldere! :)

    SvarSlet
  3. Jeg regner også stærkt med at jeg bliver indkaldt som gæste-ekspert;)

    SvarSlet