onsdag den 28. januar 2015

I have been frozen here for days

Lige bag mine svigerforældres sommerhus begynder Nationalpark Thy, der var rammen om vores lange gåtur i fredags, hvor vejret til den ene side bød på krystalklar blå himmel og noget kedeligt, overskyet gråvejr til den anden. Der var dog ret smukt i både solskin og skygge, og vi gik rundt i det bakkede terræn i et godt stykke tid inden vi vendte snuderne mod Vesterhavet. Min kæreste var helt pakket ind i hue og tørklæde og så simpelthen så sød ud, at han lige sniger sig med i indlægget. 
Min kæreste mener, at vi gik en otte-ni kilometer, mens jeg kun tror vi lige rundede de fem. Til gengæld gik det op og ned konstant, og bakkerne konkurrerede i at levere den flotteste udsigt, så vi var jo nødt til at bestige dem alle - og det kunne altså godt mærkes i benene dagen efter. Jeg var også godt pakket ind; havde taget min varme vinterjakke med til vestkysten, og overskriften er faktisk ganske misvisende, for jeg havde det næsten for varmt. Altså lige indtil vi vågnede midt om natten, fordi ilden i brændeovnen var gået ud.

2 kommentarer: