søndag den 11. januar 2015

through shadow to the edge of night

Endelig blev det min tur til at få set den sidste Hobbitten-film, for i går trodsede Nanna, min kæreste og jeg stormen og tog i Empire, der er en af mine yndlingsbiografer - selvom jeg ikke er tilfreds med, at der står Pepsi på colaen. Filmen var noget bedre end jeg havde frygtet, og meget bedre end toeren, der næsten irriterede mere end den underholdte. Introduktionen af Tauriel og beslutningen om at inddrage Legolas giver dog markant mindre spilletid til gamle favoritter som Beorn og Radagast (som jeg har lært at holde af), og i det hele taget har filmen lidt for travlt. Håber den forlængede version kan hjælpe lidt på det indtryk. Richard Armitrage spillede ret eminent som den forstyrrede Thorin, og Martin Freeman leverede igen en fantastisk Bilbo. Jeg var også glad for at se så meget skærmtid til elverkongen Thranduil, som jeg har et kæmpe crush på. 

Men Hobbitten kan aldrig nå Ringenes Herre til sokkeholderne, og derfor var det da også en scene fra sidstnævnte, jeg forleden bragte med mig hjem i LEGO. Jeg køber åbenbart ikke tøj på udsalg, men LEGO - og jeg skammer mig ikke det mindste. Jeg faldt også over det fine postkort fra min far, som han sendte til mig for næsten tyve år siden.* Min søster og jeg er nemlig vokset op med Tolkien og har elsket universet siden vi var helt små, og så er det også svært ikke at have tårnhøje forventninger til filmatiseringerne. I dag har jeg sat mig på sofaen med min controller i hænderne og 'Shadow of Mordor' i konsollen, og jeg holder kun pause, fordi batterierne skal lades op. Bogstaveligt talt, altså; der sidder genopladelige batterier i min controller, og de er løbet tør. Det har været en dejlig weekend i Tolkiens ånd, og jeg er næsten klar til en lang arbejdsuge, der starter i morgen tidlig.       

*På samme tur købte han i øvrigt mesterværket 'Different Class' med Pulp til mig, og det skulle hurtigt blive en af mine absolutte yndlingsplader, og måske den cd, jeg har lyttet allermest til. 

3 kommentarer:

  1. Jeg elsker simpelthen også hans tolkning af Bilbo og udførsel af hans person - det er så perfekt, helt igennem tro mod sig selv, modig og stadigvæk en snert af behagsyg og konfliksky.
    Og hvor er det altså fedt med lego'et - jeg har det på sammen måde med Playmobil, får lyst til at købe det hvergang jeg ser en æske, og kan ikke lade være med at tjekke i Salling, om de har fået noget sjovt.
    Samler det dog ikke, men når jeg får børn engang, går jeg amok B-)

    - Anne

    SvarSlet
  2. Godt at du ikke var så skuffet som jeg. Men stadig langt bedre end toeren.
    Lagde et forresten mærke til sangen der var der mens der var rulletekster? :)

    SvarSlet
  3. Dejlig kommentar, Anne, du beskriver lige præcis det, der er så godt ved Martin Freeman. Jeg prøver på ikke at samle for meget - har faktisk kun købt denne og Gandalfs hestevogn fra sidste år, og resten er fra min barndom - men hvis jeg var rig..! :)

    Mette, jeg var kun lidt skuffet. Jeg havde ret lave forventninger, hvilket nok hjalp lidt på det. Jeg var f.eks. helt okay med Legolas' klare brud på tyngdekraften, for det er bare blevet et sjovt indslag, at han gør noget blæret. Jeg glæder mig meget til at se den forlængede udgave. Har du set den forlængede udgave af de to første? Ellers kan jeg tage dem med hjem. Og ja, det var lille Pippin! :)

    SvarSlet