søndag den 25. januar 2015

to save my soul from all these troubled times

Jeg nyder min vinterferie i fulde drag. Min kærestes forældre besøgte os i København tidligere på ugen, og der blev alle småprojekterne i lejligheden ordnet af hans far, imens vi andre tog en tur i Operaen. Tryllefløjten viste sig at være det helt rigtige valg til os operabegyndere, for den var noget mere folkelig og fjollet end jeg havde regnet med. Super fjollet, faktisk, jeg havde aldrig forestillet mig, at man ville sidde og grine når man var til opera, men det gjorde jeg altså flere gange. Jeg kunne aldrig drømme om at sætte en opera på anlægget derhjemme, men det var vildt fascinerende at opleve det live, og de høje toner og intense kor er bare noget mere overvældende, når sangerne står så tæt på én. Det var en meget bedre oplevelse end jeg havde regnet med, og jeg har haft Nattens Dronnings hævnarie på hjernen lige siden.

I torsdags kørte vi tværs over Danmark fra København til Nr. Vorupør ved Vesterhavet, hvor mine svigerforældre har verdens dejligste sommerhus. De tændte op i brændeovnen for os og kørte så hjem igen, så min kæreste og jeg har haft et par skønne, afslappende dage midt i stilheden. Sneen kom først lørdag morgen da vi drog videre, men inden da havde frosten efterladt smukke spor i naturen omkring os, og I bliver nok heller ikke fri for en syv-ottehundrede billeder fra vores lange gåture. 
Vi var heldige med vejret udenfor, men det meste af tiden blev nu altså brugt på indehygge i sofaen  foran brændeovnen. Alting foregik i absolut slowmotion, hvor den mest energikrævende aktivitet var at lægge nyt brænde på. Min søster har fødselsdag lige om lidt, og i sommerhuset smugkiggede jeg i nogle af de gaver jeg har købt til hende - blandt andet bogen om hunden Maddie, som jeg har fulgt på instagram i hundrede år. Jeg havde helt glemt at der også var kommet en bog, men klikkede den straks hjem, da Malene viste den på sin fine blog

Nu er jeg rykket videre til en anden sofa - nemlig den hos min far - hvor jeg lige snupper et par feriedage mere. Januar har behandlet mig usandsynligt godt i år, og min kæreste gjorde mig forleden opmærksom på, at jeg for første gang i den tid vi har været sammen ikke har haft en vinterdepression. Jeg troede aldrig det ville ske, og der er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at det ikke sker igen - men det er stadigvæk en kæmpe sejr for mig. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar