søndag den 1. februar 2015

chasing darkened skies above me

Man kan ikke besøge mine svigerforældres sommerhus uden også lige at aflægge Vesterhavet et visit, så efter at have vandret Nationalpark Thy rundt, endte vi endelig ved vandet. Vesterhavet vil altid minde mig om min mor, for hun var født i Vestervig, og i min barndom tog vi tit på udflugt til vestkysten og gik lange ture, samlede sten og rullede ned af klitterne. Her lærte min far mig om stenarten med verdens sejeste navn, rhombeporfyren, her spiste vi medbragte madpakker i bunkevis, og her lærte vi at gyse ved tanken om havets mægtige, skjulte kræfter. Og Vesterhavet drager mig stadig - der er nu ikke noget andet hav i Danmark, der er helt ligesom det. (Siger (nord)østjyden, der har boet meget tættere på Kattegat).  
Min vinterferie lakker hastigt mod enden nu, men jeg synes også jeg har udnyttet den optimalt. Også efter jeg kom tilbage til København har jeg haft travlt med gode aftaler og mere kedelige praktiske gøremål, så jeg er næsten klar til at starte på arbejde igen. Især har weekenden været god - mit rejseteam kom på besøg i fredags til hjemmelavede burgere og mere planlægning af vores sommerferie til Irland, og nu er det hele næsten på plads. I går fik jeg besøg af Rannvá, som jeg ikke har set siden nytår, så vi snakkede uafbrudt i fire timer, før vi lænede os tilbage i sofaen og slappede af med gode tv-serier og en dårlig vampyrfilm.  

2 kommentarer:

  1. Vi har skønne minder fra Vesterhavet :)
    Er helt vild med det 2. øverste billede!

    SvarSlet
  2. Der var også bare så pænt den dag! Solen var næsten forsvundet, da vi nåede vandet, men det der frostlag på sandet var bare SÅ flot.

    SvarSlet