fredag den 13. februar 2015

no one knew or no one cared

Her er et tudsegammelt indlæg fra efteråret sidste år, som jeg aldrig fik udgivet, fordi jeg endte med at sælge mine smukke røde nyindkøb fra Nike til min søster, og dermed også solgte indlæggets eksistensberettigelse. De var ellers købt i Istanbul og skulle redde mig på de lange dage i den kommende juletravlhed, og de passede så fint på mine fødder i butikken, men efter tre ugers pinefuld og mislykket tilvænningsperiode måtte jeg give op. Mine fødder er åbenbart vokset det sidste års tid - i hvert fald den ene fod, og nu bruger jeg åbenbart nogle gange størrelse fyrre. I løbet af de tre uger nåede jeg selvfølgelig også at smide mine gamle yndlings-Nike ud, da de med syv år på bagen var ved at være lidt livstrætte, og pludselig var min sneakers-samling altså ikke ret imponerende. Jeg klarede mig gennem julen ved at skifte sko halvvejs igennem dagen, mens jeg dagligt var irriteret på mig selv for ikke at have fået købt et par ordentlige sko.   
Til januarudsalget var de røde Nike ikke på tilbud, og jeg var for nærig til at betale fuld pris for dem igen, så jeg endte med disse basser fra Adidas, der overhovedet ikke kommer til sin ret på dette overbelyste billede. De er blå og lyserøde og dejlige at gå i, men de er ikke helt perfekte, så jagten på et par nye, smukke sneakers er ikke slut endnu. Heldigvis har jeg relativt snart fødselsdag, og eftersom jeg fylder tredive, kan jeg vel godt drømme stort. Afslutningsvis må jeg lige beklage indlæggets irrelevans, men jeg kunne ikke lade mine gamle, sølv/blå Nikes forsvinde i glemslen uden en værdig afsked. 

2 kommentarer:

  1. De er bare fine - der er intet som et godt udsalgskup!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Mange tak, Anne! Du har helt ret. :)

    SvarSlet